Forside * Featured

YouSee: Folk vælger streaming og sport med Bland Selv

-

Efter YouSee har lanceret deres nye “Bland Selv” løsning, er kunderne i fuld gang med at udnytte de nye pakkemuligheder som deres TV-pakke giver dem. Det er især streaming og sport der hitter.

De nye pakkemuligheder hos YouSee har nu taget fart, og allerede nu tegner der sig et billede af at folk vælger flow-tv fra, og i større grand satser på streaming.

Annonce:

”Vores kunder har længe kunne sammensætte deres egen tv-pakke, men med muligheden for at blande tv-kanaler og streamingtjenester, tager det virkelig fart. Allerede inden vi er begyndt at markedsføre de nye muligheder, er vores kunder i fuld gang med at udnytte dem, og lige nu ser vi lige så mange kunder blande en helt unik underholdningspakke på bare en dag, som vi normalt ser på en hel måned,” siger Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee i en pressemeddelse.

 

Streaming populært

Hos YouSee er det udover sportskanaler streamingtjenesterne der er i høj kurs. Det drejer sig om Viasat Film (inkl. Viaplay), HBO og Dansk Filmskat.

”Vores ønsker og behov ændrer sig fra dag til dag, og derfor kan vores kunder skifte både tv-kanaler og streamingtjenester med et enkelt klik på fjernbetjeningen. Når en ny sæson af din yndlingsserie starter på HBO Nordic, kan du altså vælge den til, og hvis dit favorithold spiller i aften på en kanal, du ikke har, vælger du den bare til, og så er du klar til fodboldkamp,” fortæller Jacob Mortensen.

I første omgang er det muligt at vælge mellem fem streamingtjenester, HBO Nordic, Viasat Film (inkl. Viaplay), C More, Dansk Filmskat og Min Bio, men det er planen, at udvalget af streamingtjenester løbende udvides.

”Det er allerede nu muligt at vælge mellem 56 tv-kanaler og 5 streamingtjenester, men vi er i fuld gang med at få flere streamingtjenester ombord. Der er altså næsten uanede muligheder for at sammensætte en unik underholdningspakke, og for at hjælpe vores kunder og give dem et overblik over, hvor mange point de egentlig har behov for, har vi udviklet et online-univers, hvor de kan blande løs af tv-kanaler og streamingtjenester og se hvilken pakke, der passer bedst til dem.”

 

Her er de forskellige pakker

Helt konkret fungerer bland-selv-konceptet sådan, at man vælger 10, 20 eller 36 point oven på en grundpakke. Hver streamingtjeneste og hver tv-kanal har en pointværdi, og så blander man selv sin pakke, til pointene er brugt op. Vælger man en traditionel tv-kanal, bruger man 1 point, mens man skal bruge mellem 3-6 point på en streamingtjeneste.

Man skal minimum have en grundpakke hos YouSee for at bruge Bland Selv. Så kan man vælge mellem 10, 20 eller 36 point. TV kanaler koster 1 point, og en streamingtjeneste koster 3-6 point.

Man kan ændre sine TV- og streamingvalg via TV-boks, app og web. Ændringerne man laver er låst i 30 dage.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.