Almandos omskifter til højttalere fra Bang & Olufsen klarer nu også WiSA trådløs lyd.
Firmaet Almando har specialiseret sig i produkter der binder B&O-verdenen sammen med verdenen udenfor.
Særligt bokse der gør det muligt, at benytte højttalere fra Bang & Olufsen på forskellige måder, er blevet et kendingsmærke.
Almando Multiplay Surround Switch er en automatisk omskifter, fra tre kilder til B&O-højttalerne. Højttalerne kan være stereo eller surround, med én tv-kilde til surround og to andre kilder som stereo.
Indgang 1 er surround-indgangen, hvor der understøttes B&O-produkter forbundet via ‘B&O Powerlink’ samt Loewe-produkter forbundet via ‘Loewe Digital Audiolink’.
Indgang 2 er stereo, hvor tilslutningen kan være B&O-produkter forbundet via ‘B&O Powerlink’ eller stereo phono (RCA) via adapter.
Indgang 3 er stereo, hvor indgangen kan være digital optisk (SPDIF) eller trådløs Bluetooth.
Ideen er så at Almando-boksen sidder mellem disse – op til – 3 kilder og automatisk sender lyden videre til rummets B&O-højttalere. Dvs. at den selv finder ud af hvilken af de 3 kilder der spiller, og sender lyden ud til højttalerne.
Nyheden er at disse højttalere nu også kan tilsluttes med WiSA-standarden, som Bang & Olufsens trådløse højttalere benytter. Almando kan nu levere WiSA som option til deres ‘Multiplay Surround Switch’.
Det betyder at nyere B&O-højttalere som Beolab 17, 18, 19 og 20 kan tilsluttes trådløst til Almando-omskifteren.
Almando skriver endvidere at de er 100% kompatibel med Sonos Connect (ZP90) og Apple Airport Express, for tilslutning af et Sonos musiksystem eller Airplay, hvor volume reguleres på hhv. Sonos og Airplay.
Pris og tilgængelighed
- Almando Multiplay Surround Switch koster €699 (ca. kr. 5.250)
- WiSA option koster €200 (ca. kr. 1.500)
Bestilling hos Almando i Tyskland her.
Understøttede højttalere fra Bang & OlufsenB&O-højttalere via kabel (Powerlink via DIN) – BeoLab 1 B&O-højttalere via kabel (Powerlink via RJ45) – BeoLab 12-1 / 12-2 / 12-3 B&O-højttalere via WiSA (Trådløs lyd) – Beolab 17 |