Hvis du har møbler eller gulve i ubehandlet naturtræ, skal du lige være forsigtig, hvis du køber en HomePod hjem fra udlandet.
Apple har nemlig bekræftet, at HomePod kan efterlade mærker på disse ved helt almindelig brug.
Det kan ske efter så lidt som 20 minutter, hvis man skal tro brugere som @guyinsf415 på Twitter, der kunne konstatere, at HomePod havde efterladt hvide ringe på hans træbord efter så kort tid.
Tech-medierne Wirecutter og Pocket-Lint har begge opdaget de efterladte mærker i forbindelse med deres anmeldelser af højttaleren.
Apple forklarer, at mærkerne ”kan forsvinde af sig selv nogle dage efter at højttaleren er blevet flyttet væk fra træoverfladen”, og at hvis de ikke gør, skal brugerne blot behandle træoverfladen med ”producentens anbefalede overfladebehandlings-metode”.
Der skulle dog ikke være nogle problemer med overflader af andre materialer eller træoverflader, der er lakerede.
#homepod left rings on my wood furniture in less than 20 minutes of use. Thanks #apple I am glad a paid $400 to make perfect etched circles on my more expensive furniture. Guess I can not move it now to cover up the mark. Evil geniuses you are. #applesupport pic.twitter.com/u47xImwQQt
— Guy San Francisco (@Guyinsf415) February 10, 2018
Se også
Første danske test af Apple HomePod