Stofa vil alligevel ikke være med til at producere tv-dokumentar.
Stofas første egenproduktion bliver alligevel ikke til en eksklusiv dokumentar kun for Stofa-kunder, for nu har de trukket sig ud af det projekt. Det skriver Mediawatch.
TV-dokumentaren ‘Redaktionen’ modtog tidligere i år støtte på 545.000 fra Public Service Puljen. I alt er produktionen nu støttet med 1,5 mio. kroner.
Da nyheden om støtten kom frem i november fortalte Stofa at de arbejdede for at ruste sig bedre til fremtiden og i den forbindelse testede produktion af eget indhold.
Men du har de trukket sig fra projektet og overladt det til produktionsselskabet bag, hvor planen nu er at sende dokumentaren på tv-kanalen DK4 istedet.
Stofa fortæller til MediaWatch at de ikke har gang i andre projekter indenfor indholdsproduktion, og baggrunden for at udtræde er at prioritere ressourcerne anderledes.