Taylor Swifts seneste album holdes fra streamingtjenesterne i en periode, og det øger piratkopieringen, lyder det fra Spotify.
Taylor Swift har sendt sit seneste album Reputation på gaden. Men det er kun til salg her til at begynde med. Streamingtjenesterne holdes udenfor.
Det har fået Troy Carter, global chef for ‘creator services’ hos Spotify, til at advare om følgerne. Spotify mener at den politik driver forbrugerne tilbage til piratkopiering.
“A lot of it is going to be pirated”, fortæller Carter til Variety, og fortsætter: “It kind of sets the industry back a little bit”.
Carter forstår dog godt Swifts beslutning: “Taylor is super smart. We are not mad at her for the decision she made”, fortsatte han.
Troy Carter har tidligere arbejdet som manager for kunstnere som Lady Gaga og Meghan Trainor, inden han i 2016 kom til Spotify. Han er kendt som kritiker af musikbranchens tidligere forretningsmodel.
“We screwed over consumers for years”, fortæller han, med henvisning til at musikbranchen i årevis gjorde brug af en model med at sælge dyre albums til kunderne, som kun indeholdt 1-2 ønskede numre, hvor resten var “fyld”.