Amazon Prime Video er klar til at streame sæson 2 af motorshowet ‘The Grand Tour’ til december. Se ny trailer her.
Sæson 2 af ‘The Grand Tour’, motorshowet med Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May, har fået en premieredato.
Det bliver d. 8. december at de nye afsnit kan streames via Amazon Prime Video.
I sæson to har trioen slået deres gigantiske studietelt permanent op i Cotswolds. Og så er der filmet på fem kontinenter over 100 dage, og besøgt flere steder end nogensinde før.
Bl.a. har trioen været på eventyr i Kroatien, Mozambique, Dubai, Spanien, Schweiz, Colorado og New York og mange flere eksotiske steder jorden rundt.
Der er udgivet en ny trailer til serien, som kan ses her ovenfor.
Traileren starter med i et hæsblæsende øjeblik hvor de tre værter ses på vej ned af et snedækket bjerg til lyden af Paul McCartneys Live and Let Die fra James Bond filmen af samme navn fra 1973.