Forside * Nyheder

Sennheisers luksus-øretelefoner bliver endnu mere luksuriøse

-

Sennheiser er ude med et par nyheder til det musikelskende folk, der helst ikke vil dele musikken med andre.

De har opdateret deres HD 650-model, der har været så stor en succes, at den ikke er blevet opdateret i 14 år. Men nu er HD 660 her (se billedet ovenfor), men Sennheiser har ganske kløgtigt valgt ikke at forny den alt for meget. Udseendet er stort set det samme, men selve højttaleren i hovedtelefonen har fået en opdatering.

Annonce:

Opdateringen betyder blandt andet, at impedansen er sænket til 150 ohm, hvilket gør det nemmere for f.eks. smartphones (hvis de stadig har et hovedtelefonstik) at levere nok kraft og saft til hovedtelefonerne.

Men Sennheiser har også opdateret deres topmodel indenfor øretelefoner, IE 800. Den nye version hedder IE 800 S. Her er designet blevet mere strømlinet og lækkert. Men det er igen lyden, der er blevet kælet mest for i den nye opdatering.

Sennheisers har sat en ny udgave af deres XWB-driver (Extra Wide Band) i IE 800 S, der angiveligt reducerer forvrængning endnu mere, og der sidder et par specialdesignede 7mm transducere i øretelefonerne.

Det er dog ikke kun kvaliteten, der er blevet forhøjet. Det gælder også prisen. Vi har ikke fået oplyst den danske pris endnu, men i Storbritannien er den sat til 870 pund, hvilket sender den danske pris op over 7000 kroner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.