Forside * Featured

DR og Skatteministeriet stævnet om tilbagebetaling af licens-moms

-
Foto: 123rf.com. Illustration: recordere.dk

Foreningen ‘Kræv Licensmoms Tilbage’ har stævnet DR og Skatteministeriet, med krav om tilbagebetaling af den moms der er opkrævet på medielicensen.

Advokatfirmaet DLA Piper har, på vegne af foreningen ‘Kræv Licensmoms Tilbage’, indgivet en stævning mod DR og Skatteministeriet.

Det sker efter at der er opstået tvivl om hvorvidt det er lovligt at opkræve moms på licens, en praksis der har været anvendt i Danmark i mange år.

Annonce:

Med stævningen er forældelsen af tilbagebetalingskravet, for alle foreningens nuværende og fremtidige medlemmer, sat i bero indtil sagen er afgjort.

”Sagen er, at medlemmernes krav på tilbagebetaling løbende forældes. For at beskytte medlemmernes krav kunne vi simpelthen ikke afvente Danmarks Radio eller Skatteministeriets eventuelle forslag til en retssagsproces. Da forældelsen nu er afbrudt for Foreningen Kræv Licensmoms Tilbages medlemmer, kan vi fokusere på den forestående retssagsproces”, fortæller DLA Piper i en pressemeddelelse.

For licensbetalere, der har betalt licens i den fulde periode, vil tilbagebetalingskravet udgøre ca. 4.700 kr. per husstand, for foreningens medlemmer.

Udover DLA Piper så arbejder to andre advokatfirmaer, Plesner samt Bachmann/Partners, på stævninger omhandlende mulig ulovligt opkrævet licensmoms.

 

Denne artikel er en del af serien: Licensmoms

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.