Forside * Featured

Dom: Teleselskaber skal udlevere pirat-adresser

-
Foto: Shutterstock.com

Danske teleselskaber pålægges at udlevere oplysninger på deres kunder til advokater bag piratbreve.

Nu er der faldet dom i den prøvesag som Telia og Telenor havde rejst, omkring udlevering af navne og adresser på personer mistænkt for at bryde copyright.

Teleselskaberne forsøgte at beskytte deres kunder ved at nægte at udlevere oplysningerne, når det advokatfirma der repræsenterede rettighedshaverne henvendte sig med en eller flere IP-adresser der var registreret krænkelse af ophavsrettigheder fra.

Annonce:

Det kunne være streaming eller download af en film, hvor advokaterne efterfølgende får udleveret navn+adresse for den IP-adresse der blev anvendt, med henblik på udsendelse af et brev indeholdende erstatningskrav.

Retten skulle ikke tage stilling til hvorvidt der havde fundet krænkelser af rettighedshavernes ophavsrettigheder sted ved deling af filer på internettet; Men hvorvidt teleselskaberne er forpligtet til at udlevere oplysninger om navn+adresse.

Dommen gik teleselskaberne imod. Når det er sandsynliggjort, at der har fundet en krænkelse af ophavsretten sted, så skal teleselskaberne udlevere oplysningerne, på den kunde der har abonnementet på den internetforbindelse der blev anvendt.

Retten fandt at rettighedshavernes interesse vejer tungere end beskyttelse af identiteten på teleselskabernes kunder.

Sagen vil danne præcedens for praksis på området og blev derfor behandlet af 3 dommere i Retten på Frederiksberg.

Dommen kan læses i sin helhed: her.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.