Amazon har fjernet Apple TV fra deres shop igen.
Efter en skyttegravskrig mellem Apple og Amazon, der resulterede i at Amazons streamingtjeneste ikke var at finde på Apple TV og ‘Apple TV’-produkterne ikke var at finde hos Amazon, der sluttede de to parter fred tidligere i år.
Apple annoncerede at Amazon Prime Video var på vej til Apple TV og ville dukke op senere på året, og ‘Apple TV’-produkterne vendte tilbage på ‘hylderne’ hos Amazons shop.
Siden har der ikke været nogen udmeldinger om hvornår Amazons streamingtjeneste kommer på Apple TV.
Nu har sitet I4U spottet at ‘Apple TV’-produkterne igen er fjernet fra Amazons shop, og vores tjek viser at det også gælder for Amazon i Tyskland, som Danmark hører ind under.
Hvad det skyldes ved vi endnu ikke. Det virker dog underligt at Amazon først genoptager salget af Apple TV, for at fjerne produkterne fra hylden igen en måneds tid senere, samtidig med at Amazon Prime Video fortsat ikke er kommet på Apple TV.