Forside * Featured

DR: 3 helt nye julekalendere i år

-
Snefald. Foto: NRK

Her i år byder DR-kanalerne på 3 helt nye julekalendere, ikke vist før på DR.

DR1 er der en tradition for, at DR viser en nyproduceret kalender i lige årstal, og for at der er så er en genudsendelse det andet år. Men i 2017 bliver det anderledes, når DR1 viser den norske julekalender ’Snefald’ med dansk tale.

”’Snefald er en meget flot og ambitiøs julekalender for hele familien, som byder på mystik, magi, humor og masser af julestemning. Vi viser julekalenderen med danske stemmer, så også de yngste kan være med. ’Snefald’ er en på alle måder klassisk julekalender om det gode kamp mod det onde, og vi tror, den vil være spændende at følge med i for både børn og voksne,” fortæller Pil Gundelach Brandstrup, som er kanalchef på DR1.

Annonce:

Det er ikke sket tidligere, at DR1 har vist en udenlandsk kalender i den bedste sendetid klokken 19.30 – men i år sker det altså.

(Se omtale af Snefald nederst i artiklen)

 

Ramajetternes Jul. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

 

Omtale af de tre nye julekalendere

’Ramajetternes Jul’ – DR Ramasjang – hver dag klokken 17.00 fra 1. december

Den 1. december får Ramajetterne og lufthavnens chef, som er spillet af børnevært og skuespiller Kristian Gintberg, at vide, at julemandens computer er blevet stjålet fra Ramasjang Lufthavn.

Julen er i fare, og nu går den vilde jagt efter julemandens computer i gang. Forskellige spor sender Ramajetterne fra lufthavnen og rundt i hele Europa i deres forsøg på at redde børnenes jul.

Blandt de medvirkende er også skuespilleren Elliott Crosset Hove.

 

Ramajetternes Jul. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

 

’Klassens Jul’ – DR Ultra – nærmere om tidspunkt følger
Det er jul for alle danske børn, og derfor også for børnene i fiktionsserien ”Klassen”. Frederik er blevet rigtig gode venner med sin klassekammerat Josefine, og de kan ikke undvære hinanden.

Han finder dog ud af Josefines mor har besluttet, at hun måske skal flytte til en ny by og gå på en ny skole, da hun (Josefines mor) mener, at klassen har for mange problemer, og Frederik står nu over for at miste hende.

Frederiks julemission bliver, at få klassen til at have det godt igen – få sammenholdet tilbage ved hjælp at julens mange fortrinligheder, så Josefine ikke skifter skole. Han iværksætter en ganske særlig, men også særdeles umulig juleplan til formålet, men bliver i løbet af december udsat for en tiltagende ondskabsfuld og mystisk digital plageånd, som bliver fortsat grovere i sit forsøg på at splitte ’Klassen’ ad.

Hvem er det, der forsøger at samle ’Klassen’, og hvem arbejder for at splitte den ad?

 

Snefald. Foto: NRK

 

’Snefald’ – DR1 – fra den 1. december klokken 19.30

Den norske julekalender med originaltitlen ’Snøfall’ handler om den forældreløse Selma på ni år. Hun mistede sine forældre i en ulykke, da hun var tre år gammel, og Selma blev sammen med hunden Casper midlertidigt placeret hos den strenge nabodame Ruth. Nu er Selma ni år gammel og hun bor fortsat hos Ruth.

Selma drømmer om at få sin egen familie og skriver et brev til julemanden. På magisk vis havner brevet i landsbyen Snefald, som ligger i en anden dimension. Efter et skænderi med Ruth havner Selma selv i Snefald og her begynder hendes livs eventyr med magi, overraskelser og farer. I Snefald møder Selma blandt andet børnene Pil og Frida, og senere børnenes bedste ven Julius, som er selveste julemanden.

Flere af hovedpersonerne i Snefald går igennem en udvikling og julekalenderen handler om at finde ud af hvem der betyder noget for en i medgang og modgang. Desuden handler den om at være sig selv og kæmpe for det, man tror på. Julekalenderen byder på mystik, magi, humor og masser julestemning og har børn i de bærende roller.

Danske stemmer bl.a.: Mikkel Boe Følsgaard, Louise Fribo, Jens Zacho Boye, Emil Egedal Kristensen, Isabella Kjær-Westermann, Sander Bøgvad Mikkelsen og Rebecca Glud.

 

Snefald. Foto: NRK

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.