Forleden dag udsendte Benjamin Geskin billeder af et Apple OLED TV på Twitter. Nu spekuleres i om billederne mon er gode nok.
I denne uge dukkede der nogle uskarpe billeder op af noget der kunne ligne en ny skærm fra Apple stående til test.
Ved første øjekast ikke noget unormalt. Apple tester formentlig tit produkter, også prototyper der aldrig når markedet.
Men ved nærmere eftersyn så er der aligevel flere interessante elementer i de billeder.
FlatpanelsDK har talt med en kilde, der mener at billederne viser et produkt der står til EMC-test (måling af elektromagnetisk udstråling).
Sådanne tests udføres typisk som en del af godkendelse af produktet, og 3 af billederne viser et test-rum afskærmet for elektronisk støj, et ‘EMC Anechoic Chamber’.
Herunder er et eksempel på sådan et rum. Produktet der testes står på et bord der er placeret ovenpå en drejeskive i gulvet. Dermed kan produktet drejes rundt. Antennerne i rummet er til at måle udstrålingen.
Herunder et af de lækkede billeder der viser en skærm stående på et bord i sådan et test-rum, med drejeskiven nedenunder. Skærmen har et Apple logo bagpå (mere synligt på et af de andre billeder).
Billedet her er dog ikke inde fra selve rummet, i stedet er det formentlig en overvågningsmonitor hængende udenfor rummet der er affotograferet.
Formfaktor på skærmen indikerer at paneltypen er OLED, og der står da også skrevet “OLED 3” skrevet med håndskrift på det ene af billederne.
Kan det være en ny monitor fra Apple? En computerskærm?
Nej, formentlig ikke. Størrelsen her indikerer en skærmstørrelse på 55-60″, så det vil være noget af en monitor.
Størrelsen taget i betragtning ligner det mere et OLED TV, måske med undtagelse af elektronikboksen bagpå. Den er usædvanelig lille, hvis TV’et skal indeholde strømforsyning(er), tunere, videokredsløb, indgange osv.
Men nu er dette jo Apple. Hvis de er på vej med et TV, så er det slet ikke sikkert at det vil indeholde tunere og den slags.
Istedet kan det tænkes at sådan et “TV” blot indeholder et 4K Apple TV, eventuelt suppleret med et par indgange for HDMI og USB-C, suppleret med Airplay.
At TV’et er tænkt til at have Apples tjenester integreret, og ikke primært er designet til brug på kabel-tv, antenne-tv eller satellit-tv.
Hvis billederne er ægte så kan Apple være tæt på at have dette produkt klar. EMC-testen kan nemlig være en del af den nødvendige mærkning (som CE-mærket i Europa).
Så kan et Apple OLED TV være på trapperne?