Forside * Nyheder

Internt memo hos Microsoft: Surface-problemerne er fikset

-

Det gør ondt, når amerikanske Consumer Reports ikke længere kan anbefale ens produkter.

Derfor er Microsoft også i gang med at udføre Damage Control, efter at det toneangivende forbrugermagasin dømte næsten alle bærbare Surface-enheder ude på grund af for dårlig, projekteret holdbarhed.

Annonce:

Panos Panay, der styrer Surface-udviklingen hos Microsoft har allerede i et blog-indlæg fremlagt data, der til en vis grad modsiger Consumer Reports’ konklusioner.

Men nu har Panos Panay også skrevet rundt til medarbejderne i Microsoft for at forsikre dem, at Surface-serien ikke er så ringe i længden, som Consumer Reports siger.

I det interne memo, som Paul Thurott har fået fat i, vedlægger Panay en graf, der viser to modeller, hvor der til at starte med var en del kunde-utilfredshed. Ifølge Microsoft ligger brugertilfredsheden normalt tårnhøjt for Surface-produkterne, men lige netop Surface Pro 4 og Surface Book havde problemer med de første versioner, der kom ud til brugerne.

Det diskuteres stadig, hvad der fik disse enheder til at have en højere fejlrate, men siden de to enheder blev sendt på gaden i 2015, har Microsoft for længst fået styr på disse børnesygdomme, der naturligvis gav en hel del returneringer og reparationer. Panay mener, at disse data formentlig er overrepræsenterede i Consumer Reports’ projektioner.

Du kan læse mere om memoet hos Thurott.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.