Forside * Featured

BeoLab 50 skal løfte arven efter den ikoniske BeoLab 5

-
BeoLab 50 fra Bang & Olufsen. Foto: recordere.dk

BeoLab 5 sendes på pension og nu er Bang & Olufsen klar med dens afløser. Her er BeoLab 50.

BeoLab 50 er en ny high-end højttaler fra B&O. En højttaler der er udset til at løfte arven efter den ikoniske BeoLab 5, altså en højttaler til HiFi-entusiasten.

BeoLab 50 er den første højttaler, der udspringer direkte fra Bang & Olufsens banebrydende BeoLab 90, som har sat helt nye standarder for high end højttalere. Det er den akustiske forskning og teknologiske udvikling bag BeoLab 90 som “lillebror” BeoLab 50 nu nyder godt af.

Annonce:

 

BeoLab 50 fra Bang & Olufsen. Foto: recordere.dk

 

BeoLab 50 har arvet flere elementer fra BeoLab 90, og byder på sofistikeret lyd i et unikt design.

Men hvor den vilde BeoLab 90 er for de få, så er det B&Os drøm at denne højttaler kommer ud og stå i flere hjem, også selvom den heller ikke er billig.

 

Video fra præsentationen af BeoLab 50

 

Stor lyd i et – forholdsvis – kompakt format

BeoLab 50 er slank og høj og har afrundede, bløde linjer og synlige kanter. Med sine polerede aluminiumsoverflader og egetræslameller deler den en række træk med andre af Bang & Olufsens nyere produkter.

Den nederste del af højttaleren er designet til visuelt at løfte højttaleren op fra gulvet, så den får et let og klart visuelt udtryk.

“BeoLab 50 er en imponerende, men stadig let, raffineret og afbalanceret højttaler med et relativt lille fodaftryk. Det er derfor let at få plads til den i hjemmet”, fortæller siger André Poulheim, som står bag designet.

 

Video om designvalg på BeoLab 50

 

Avanceret lydtilpasning

BeoLab 50 er som BeoLab 90 udstyret med B&Os Active Room Compensation teknologi. Ved hjælp af en ekstern mikrofon måler BeoLab 50 de fysiske akustiske omgivelser og danner på baggrund af disse data specialtilpassede kompensationsfiltre, som optimerer lyden i de foretrukne lyttepositioner eller i hele rummet.

Bang & Olufsens helt egen ‘Acoustic Lens Technology’ styrer spredningen af de højere frekvenser fra højttalerens top. Linsen spreder lyden via Beam Width Control i enten 180-grader – ideelt ved sociale sammenkomster eller film – eller i lydtilstanden Narrow, hvor lyden orienteres mod et dedikeret “sweet-spot”.

Så samme højttaler kan både spille dedikeret stereo til en lytteposition i sweet-spot, eller omstilles til at sprede lyden mere ud i rummet. Dette ved at diskanten i toppen kan styres mellem wide og narrow spredning, styret af en lydløs motor og kontrolleret via B&O-app’en.

Når BeoLab 50 tændes, løftes linsen elegant og kontrolleret fra sit diskret oplyste skjul på toppen af højttaleren.

 

Galleri

 

Den medfølgende app

BeoLab 50 kan betjenes via Bang & Olufsen appen. Fra app’en er det også muligt at oprette og gemme forskellige lyttepositioner, som man kan vælge afhængigt af ens præferencer og aktuelle lytteposition.

Et sæt BeoLab 50’ere forbindes indbyrdes via Digital Power Link i en master-slave-konfiguration. De forskellige lydkilder sluttes til på master-højttalerens omfattende tilslutningspanel.

Som et supplement til den kablede forbindelse er højttaleren desuden udstyret med trådløs multikanalsstreaming, som er baseret på WiSA-teknologien.

BeoLab 50 er en aktiv højttaler med 3 stk. basenheder, 3 stk. mellemtone og 1 diskant. Hver højttalerenhed drives af sin egen 300 watts forstærker.

 

Exploded view

Her et kig ind “bag facaden” i en slags exploded view, hvor de enkelte dele indeni BeoLab 50 er trukket frem.

 

Pris og tilgængelighed

BeoLab 50 koster kr. 99.995,- per styk.

Vil være tilgængelig i udvalgte Bang & Olufsen butikker her i august.

 

BeoLab 50 specifikationer

Materials: Aluminium shell, fabric front and oak wood side panels

Dimensions (W x H x D): 45.6 x 108.4 x 44.2 cm

Weight: 61 kg each

Design: Noto GmbH

Acoustic components
Speaker drivers:
1 x ¾ inch tweeter applying the Acoustic Lens Technology developed by Bang & Olufsen
3 x 4-inch midrange
3 x 10 inch woofers placed in three different directions

Amplifiers:
7 x 300 watts custom designed ICEpower amplifiers

Digital signal processor :
DSP type: 1 x Analog Devices ADSP-21489 – 400 MHz
Sampling rate: 192 kHz fixed

Frequency range: 15 –43,000 Hz
Sound Pressure Level: 113 dB/50 Hz
Power rating: 2100 watts

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.