Forside * Featured

Ansigtsgenkendelsen i ny iPhone er ikke blot til oplåsning

-
Foto: Pixabay.com

Det infrarøde kamera i den kommende luksus-iPhone er tilsyneladende ikke blot en erstatning for Touch ID.

Ansigtsgenkendelses-teknologien, der for nylig blev afsløret ved et kig i firmware-koden til den kommende HomePod-højttaler, ser også ud til at kunne genkende dit ansigtsudtryk.

Det var den brasilianske softwareudvikler Guilherme Rambo, der først fik gravet et ikon ud af koden, der syntes at bekræfte den kommende luksus-iPhones udseende. Da han siden fik gravet lidt mere i koden, fandt han også en liste af ansigts-parametre.

Annonce:

Listen ser ud til at angive en række ansigtsudtryk fokuseret på aflæsning af munden, inklusive smil, sur mund, kysselæber og mange andre, som kan angive, hvilket humør, man er i, eller hvad man synes om en given ting, iPhonen har præsenteret én for.

Det ser med andre ord ud som om, der er mere om snakken, når det gælder ansigtsgenkendelses-funktionen i den kommende iPhone. Den skal åbenbart ikke kun bruges til at låse telefonen op, som først antaget, men måske også til at kommunikere non-verbalt med telefonen. Eller også vil man kunne låse telefonen op med en slags kode bestående af en kombination af ansigtsudtryk.

Der er også flere, der gætter på, at det er en del af Apples nye ARKit, hvor ansigtsudtrykkene måske kan omformes digitalt eller overføres til en avatar.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.