Forside * Nyheder

Plex kan nu bruges som lokal videoafspiller på Android

-

Hvis du har en Android-enhed, behøver du nu ikke længere at skulle streame video fra en server for at bruge Plex.

Den populære HTPC-app, der efterhånden har udviklet sig langt ud over den betegnelse, kan nu afspille videoer, der ligger lokalt på en telefon eller en tablet.

Annonce:

Den kan hente videoerne fra såvel microSD-kort som den lokale hukommelse, men den har stadig nogle børnesygdomme, hvis man skal tro Engadget. F.eks. husker den ikke, hvor videoen er kommet til, hvis du går ud og ind af app’en, så du kan ikke bare gå tilbage til videoen og nemt kigge videre derfra, hvor du slap.

Den kan heller ikke understøtte undertekst-filer, og den kan ikke bruges som en slags miniserver, sådan at du f.eks. kunne caste den lokale video til en Chromecast.

Den understøtter til gengæld en række forskellige videoformater, nemlig disse: MP4, MKV, AVI, WMV og WMD. Hvis ikke codec’et allerede er blevet hentet, når du installerer app’en, vil den hente det, så snart du begynder at afspille videoen. Skal du op i et fly uden netadgang, kan det derfor godt betale sig lige at afspille en flig af en video, før du går ombord.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.