Samsung: “200 gange mere sikkert end fingeraftrykslæsning”. Hackere viser nu hvordan irisscanneren i Samsung Galaxy S8 kan omgås.
“Din iris gør dig unik og er næsten umulig at kopiere. Som identificering er irisscanning op til 200 gange mere sikkert end fingeraftrykslæsning”.
Sådan lyder det fra Samsung i forklaringen af hvorfor irisscanneren i Samsung Galaxy S8 og S8+ er et bedre valg end fingeraftrykslæserne.
Samsung har sikkert testet dette igen og igen i udviklingsfasen af telefonerne, for øge sikkerheden og gøre det svært for ondsindede at låse en fremmed telefon op.
Men ofte er det ikke kompleksiteten der er afgørende, men om at få ideen. Nu demonstrerer det tyske hackerkollektiv, Chaos Computer Club, hvordan de nemt kan omgå irisscanneren i Galaxy S8, ved brug af helt enkle midler som enhver kan eftergøre.
Der skal bruges:
- Et foto af personen, enten lånt fra nettet eller taget med et digital kamera.
- Et billedredigeringsprogram der kan klippe og forstørre.
- Fotopapir
- En printer
- En kontaktlinse
På videoen viser gruppen hvordan de – på afstand – tager et foto af telefonens ejer. Herefter forstørrer de iris på computeren så det kan printes i 1:1 størrelse.
Herefter sættes en kontaktlinse på den fotokopierede iris, og vupti – ‘open sesame’ – så åbner Samsung-telefonen.
Hackergruppen noterer sig dog at der er forskel på kvaliteten af printere. De fandt at det bedste resultat blev opnået med en laserprinter fra … Samsung.
Videoen fra Chaos Computer Club kan ses herunder.
Video fra: Chaos Computer Club
Se også