Forside * Nyheder

Den nye Amazon Fire Stick kan nu købes i Storbritannien og Tyskland

-

Amazon ser ud til stadig at bryde EU-reglerne, når det gælder deres egne produkter.

Den nyeste version af deres HDMI-dongle Fire TV Stick er nu kommet til salg i to af Danmarks nabolande, Storbritannien og Tyskland, men ingen af Amazon-tjenesterne der vil officielt sende den til Danmark.

Annonce:

Man skal altså bruge en eller anden form for videreforsendelses-tjeneste, tage en weekend i London, køre en tur syd for grænsen eller lignende, for at få fingre i én.

Så kan man til gengæld erhverve sig den for lige omkring 300 kroner.

Den nye Fire TV Stick er den, der har været ude i USA i et halvt års tid. Ligesom den gamle version kan den håndtere en række streaming-apps ligesom dens storebror i boks-form, der bare hedder Fire TV.

Men med den nyeste version har Fire TV Stick fået en af hovedfunktionerne fra boksen med over, som den gamle ikke havde. Det handler om fjernbetjening og søgning med stemmen, hvilket man kan gøre ved at tale ind i fjernbetjeningen.

Det er så Amazons virtuelle assistent Alexa, der svarer, og tager sig af det praktiske derefter.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.