Lige nu er der et kapløb i gang mellem Amazon og Google om at få deres virtuelle assistenter ind i så mange hjemmestyrings-enheder som muligt.
Hvor Amazons Alexa allerede virker med en hel del enheder, er Google Assistant i den intelligente højttaler Home først nu i gang med at komme i gang.
Seneste nyt er, at Google Home nu virker med Logitechs Harmony-serie. På sæt og vis virker Google Home blot som et ”tale-interface” for Harmony Elite-devices, der kan styre alt fra Philips Hue-lamper til musik- og videogrej.
Google Home fås officielt ikke i Danmark, men det kan formentlig ikke vare ret længe, inden nogen finder ud af at få Google Assistant, der sidder i Home, til at spille sammen med Harmony-serien. Og Assistant kan man med lidt snilde få til at virke på sin Android-telefon.
Hvis man er lykkedes med at få anskaffet sig en Amazon Echo fra udlandet, virker Alexa i denne højttaler allerede med Harmony-serien.
Sammen med Logitech Harmony har Google også annonceret, at Home nu virker med intelligente termostater fra firmaet Wink.