Forside * Featured

Tjeep klar med reklamebetalt mobiltelefoni

-
Mobilselskabet Tjeep lokker med abonnement ned til 0 kr/måned

Tjeep er klar med et nyt produkt, hvor prisen kan ende på 0 kr. hvis du når at lytte til nok reklamer.

Hvis du vælger abonnementet vil du få erstattet ventetonen når du ringer op med en – eller flere reklamer. Og hver gang du så har hørt en reklame, så modregnes det i det reklamefinansierede mobilabonnement.

Det vil sige at hører du nok reklamer inden modtageren tager telefonen, kan du ende med et mobilabonnement der koster dig 0 kr. om måneden.

Annonce:

 

Freebird har også data

Abonnementet fra Tjeep hedder Freebird, indeholder 2GB data og 10 timers tale for 69 kr. om måneden, og for at prisen kan ramme 0 kroner, skal abonnenten nå at lytte til 90 reklamer, der varer minimum 6 sekunder. Det fortæller Tjeep til meremobil.dk

Det er muligt for abonnenterne selv at vælge hvad type reklamer de vil lytte til.

Det er ikke første gang Danmark får reklamefinansieret telefoni. Allerede i 1999 prøvede Sonofon (Det nuværende Telenor), at tilbyde danskerne en tilsvarende løsning, men dengang gik det galt, fordi annoncørerne ikke kom. Om Tjeep har større held med annoncebaseret telefoni vil kun fremtiden vise.

Tjeep bruger i øvrigt selv Telenors net.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.