Spotify inviterer nu udvalgte brugere til at teste HiFi-streaming.
Spotify er på vej med en konkurrent til TIDAL Hi-Fi og Deezer Elite. Altså streaming i lossless CD-kvalitet.
Ifølge The Verge så er Spotify begyndt at teste den nye streamingkvalitet hos et lille udvalg af brugere i går, ligesom de ser ud til at afprøve forskellige prisniveauer ved at tilbyde den forbedrede kvalitet til hhv. 50% over og 100% over normalprisen for Spotify Premium.
Spotify selv har ikke ønsket at kommentere på den igangværende test af HiFi-streaming, men The Verge fik blot svaret:
“Vi tester nye produkter og tilbud hele tiden, men har intet nyt at dele på dette tidspunkt”.
En af Spotify-kunderne har postet denne invitation på Twitter:
Anyone get this invitation for Spotify Hi-Fi? Looks awesome! pic.twitter.com/2aeYXMIHJD
— Cody Kloepfer (@Semantics) March 1, 2017