Forside * Featured

Efter FM-sluk: Nu vil YouSee selv lave radio

-
Vært Søren Dahl skal lave radio for YouSee. Foto: Cathrine Ertmann

Forleden droppede YouSee radiokanalerne på FM. Nu vil de selv lave radio, og har hyret den tidligere Café Hack vært Søren Dahl.

Selvom YouSee har sagt farvel til radiolyttere med sluk af FM-kanalerne på kabel-tv, og heller ikke leverer nogen radiooplevelse igennem seneste tv-boks, så vil de nu selv til at lave radio.

Søndag den 9. april er der nemlig premiere på et nyt program med tidligere ”Cafe Hack”-vært, Søren Dahl.

Annonce:

Her vil han igen invitere kendte danskere ind til en snak, bl.a. på den aarhusianske Café Hack, og fylde halvanden time med spændende samtaler og god musik. Stedet og værten er samme, men formatet er nyt.

”Vi sætter sammen med YouSee et helt nyt program i søen, men glæden ved at fortælle historier og møde nye mennesker er den samme som altid. Jeg har i 35 år rejst rundt i landet for at møde og tale med danskerne, og jeg elsker det”, fortæller Søren Dahl, der hver søndag vil være vært i programmet.

Det nye samtaleprogram har endnu ikke fået et navn.

 

Fakta om det nye program

Søren Dahl er vært. Han var i 14 år vært på ”Cafe Hack”, der var et af DR’s mest populære radioprogrammer med 1 mio. lyttere.

Hver uge inviterer han gæster ind til interessante samtaler krydret med musik Programmet bliver sendt første gang 9. april og derefter hver søndag.

Alle kan lytte med via Facebook. Kunder hos YouSee kan også lytte med via infokanalen på tv og via YouSee Musik-appen.

Optagelserne vil hovedsageligt foregå på Cafe Hack i Århus, men Søren Dahl vil også rejse rundt i landet

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.