Når danskerne vælger mindre tv-pakker giver de DR en større fordel.
Flere og flere vælger at barbere ned i tv-pakkerne i disse år. På engelsk: Cable Shaving.
Det vil sige at der vælges en mindre tv-pakke end tidligere. Flere vælger at nøjes med mellempakke eller grundpakke på kabel-tv, eventuelt suppleret med enkelte tv-kanaler a la carte.
Da DRs kanaler typisk ligger i grundpakkerne, så kommer DR til at fylde forholdsvis mere i kanaludbuddet, hos dem der barberer i tv-pakkerne. Det skriver MediaWatch.
Det styrker DR, og det bliver mere et valg mellem DR-kanalerne og streamingtjenester, når oplysning eller underholdning skal op på den store skærm.
“Hvis der sker en nedmigrering, så færre husstande har store pakker og flere små tv-pakker, så fylder DR automatisk mere i en families kanalvalg og får en større del af seerkagen, fordi deres kanaler typisk ligger i distributørernes grundpakker. Det giver sig selv”, fortæller siger Kim Poder, adm. direktør i MTG Danmark, til MediaWatch.
MTG står bl.a. bag TV3-kanalerne i Danmark, og hos TV 2 er der enighed i det synspunkt.
“DRs kanaler distribueres ukrypteret og er typisk placeret i grundpakker. Det betyder, at de i modsætning til kommercielle kanaler ikke rammes så hårdt af nedmigrering af tv-pakker, hvilket styrker deres relative position. Nedmigrering forventes at fortsætte i de kommende år til DR’s fordel,”, udtalte adm. direktør i TV 2, Merete Eldrup, til Finans i forbindelse med fremlæggelse af årsresulatet forleden.