Forside * Nyheder

Auralic Polaris all-in-one streamingforstærker

-

Auralic lancerer den nye Polaris Wireless Streaming forstærker som er en “All-in-One” løsning.

Polaris er en ny all-in-one streamingforstærker fra HiFi-producenten Auralic.

Annonce:

Den benytter Auralics egen ‘Lightning Streaming Platform’ (lanceret i 2014) som understøtter streaming audio i quad-rate DSD og PCM op til 32bit / 384K via Wi-Fi netværk. Det er et streaming net der understøtter afspilning uden pauser, distribuerede playlister og synkroniseret “bit perfect” multirum.

 

 

Auralic Polaris er rig på indgange, fra analog, over digital til streaming inputs. Den interne DAC (digital til analog konverter) anvender Auralics fleksible filtre og ‘Femto Master’-clock.

Stereoforstærkeren leverer 120 watt per kanal i 8 ohm og 180 watt per kanal i 4 ohm (kontinuerlig effekt) med lav forvrængning.

Der kan streames fra iOS-produkter og computere (Windows og Mac) samt UPnP, DLNA og OpenHome kompatible netværk/produkter.

Der understøttes også TIDAL and Qobuz streaming, Airplay og Bluetooth og der er indbygget internet radio.

 

 

Med Polaris introduceres Auralics nye ‘Hybrid Volume Control’.

Her kombineres både analog og digital volumenkontrol, for bedst mulige lydkvalitet. De analoge dæmpeled reducerer signalniveauet i 12dB trin, mens DAC digitale volumenkontrol håndterer små volumen ændringer inden i hvert trin.

Ved at bruge denne teknologi sikres at DAC’en altid opererer i det bedste arbejdsområde. Det giver en lavere forvrængning og bedre dynamikområde, og dermed en højere lydkvalitet ved lav lydstyrke, sammenlignet med en ren digital volumenkontrol.

Forstærkeren er udstyret med to par multi-funktion RCA-stik – disse to stereo par af analoge kanaler kan konfigureres som en pladespiller-indgang, en linje indgang eller forforstærker udgang via menuen produktindstillinger.

Digitale indgange inkluderer AES / EBU, Coaxial, Toslink og en USB-forbindelse til en computer arbejder som en standalone USB DAC.

Auralic Polaris kan leveres med en intern 1 TB SSD option, så den kan fungere som musik-server også.

Størrelsen er 33cm x 6.5cm x 26cm (B x H x D) og vægten 4,5 kg.

 

 

Pris og tilgængelighed

Auralic Polaris koster kr. 31.990,-

Importør og forhandler: StudioSound

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.