Forside * Nyheder

Amazon Alexa klar til iPhone – uden Echo-højttaler

-
Amazon Alexa installation på iPhone. Foto: recordere.dk

Siri-konkurrenten Amazon Alexa kommer nu ind på iPhone også, via Amazons app.

Snart kan Amazons Alexa taleassistent benyttes uden en Echo-højttaler. Ihvertfald dele af Alexa.

Amazon har nemlig opdateret deres app til iOS, så den også understøtter funktioner fra Alexa. Det skriver 9to5mac.

Annonce:

Det primære formål med Alexa i Amazon-app’en er selvfølgelig at kunne shoppe hos Amazon, spore forsendelser mv. – men Alexa kan også andet i de lande hvor Amazons tjenester tilbydes fuldt ud.

I disse lande vil Alexa på iPhone også kunne styre musikken fra Amazons Spotify-konkurrent, Amazon Music Unlimited, den mindre Prime Music musiktjenesten, eller afspille købte numre og plader. Stemmestyringen kan også benyttes til Kindle bøger.

Men også nyheder, vejrmeldinger – og ikke mindst “Smart Home” kontrol – understøttes.

Det er endnu ikke afprøvet hvor mange af disse funktioner der – eventuelt med enkelte tricks – vil kunne bringes til at virke i Danmark (med kommandoer på engelsk).

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.