Sony er klar med deres nye flagskib Xperia XZ Premium, som er blevet vist frem på MWC i Barcelona. Og den har både 4K/HDR og SuperSlow med 960 billeder i sekundet.
Sony er kendt for at lave gode Smartphones baseret på Android, og deres Xperia serie plejer at være kendt for fantastisk kamera. Nu vil Sony også hylde 4K/HDR i deres nye flagskib, der har en 4K skærm med HDR.
Kameraet på den nye Xperia ZX Premium har mange nye features, men er samtidigt et fald i megapixels fra 23 til 19 megapixel. Kameraet kalder Sony Motion Eye, og nedenfor kan man se en video, hvor Sony viser hvad det nye kamera kan.
4K HDR skærm
Xperia XZ Premiums skærm er på 5,5 tommer. Skærmen har 4K HDR med en opløsning på 2.160 x 3.840 pixels. Hvor meget glæde man har af HDR på en smartphone er nok for tidligt at fortælle, men det skal blive spændende at se.
Telefonen drives af Xperia XZ Premium Qualcomm Snapdragon 835 processor, der understøtter op til 1 Gbps downloadhastigheder via 4G LTE. Og ligesom flere andre fabrikanter er Sony skiftet til USB-C som tilslutning af telefonen.
https://youtu.be/ibzZ4fhP9x0
Pris og levering
Du skal helt frem til sommer før du kan få fingrene i den nye Sony mobil. Man forventer at telefonen kommer til Danmark i starten af juni. Prisen bliver vejledende 5.999 kroner.
Specifikationer: Sony Xperia XZ Premium
- Skærm: 5,5 tommer 4K HDR (2.160 x 3.840 pixels)
- Processor: Qualcomm Snapdragon 835
- RAM: 4 GB
- Hukommelse: 64 GB
- Udvidelse af hukommelse: MicroSD op til 256 GB
- Batteri: 3.230 mAh med Qualcomm Quick Charge
- Kamera: 19 megapixels (1/2.3″, 25 mm vidvinkel F2.0 G-lens)
- Frontkamera: 13 megapixels (1/3.06″, 22 mm vidvinkel F2.0)
- Størrelse: 156 x 77 x 7.9 mm
- Vægt: 195 gram
- Fingeraftrykslæser
- Gorilla Glass 5 (både for- og bagside)
- IP65 / IP68 vand- og støvafvisende
- Forbindelser: LTE Cat16, Bluetooth 4.2, USB Type-C 3.1
- Platform: Android 7.1 med Sony tilpasninger