Forside * Nyheder

Denne smarthjems-remote er lavet i mahogni og ahorn

-

Det kan godt være at plastik er fantastisk, men træ er nu heller ikke af vejen.

Det synes folkene bag Turn Touch åbenbart også. De har nemlig lavet en lille remote i mahogni og ahorn, der kan styre ting i det smarte hjem.

Annonce:

Du kan f.eks. bruge den til at forbinde sig til IFTTT via dit trådløse netværk og ad den vej kan du styre såvel Philips Hue-lamper som musikafspilning og andre smarthjems-enheder. Der er også understøttelse på vej af Apple HomeKit-standard.

Turn Touch er et Kickstarter-projekt, men det har allerede for længst passeret det beløb, der blev sat som mål. Så Turn Touch bliver helt sikkert sat i produktion.

Man skal dog lige være opmærksom på, at Turn Touch kræver en Mac eller en iOS-enhed, når den skal sættes op.

Den koster fra 59 dollar (Lige over 400 kroner omregnet og før danske afgifter) for en almindelig model, men hvis man vil ofre lidt ekstra, kan man få den i andre træsorter og med specialiseret design.

Man skal dog væbne sig med tålmodighed. Den kan leveres globalt – også til Danmark – men leverancerne starter først i november.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.