Forside * Nyheder

Huawei fordoblede salget i Danmark i 2016

-

Huawei solgte i 2016 mere end 200.000 smartphones i Danmark, hvilket er en fordobling af salget fra 2015. Globalt går det også stærkt fremad, og Huawei Consumer Business Group forventer at kunne præsentere en global omsætning for 2016 på 183 mia. kr. Det er 42% højere end 2015-omsætningen. Dermed opnår Huawei solid vækst for femte år i træk.

2016 blev endnu et år, hvor Huawei Consumer Business Group (CBG) tog store skridt. Både globalt og i Danmark. På den globale scene har Huawei sendt mere end 139 millioner smartphones i handlen, hvilket er 29% flere end året før. Til sammenligning viser tal fra det globale analyseinstitut IDC, at den globale stigning i branchen kun var på 0,6%.

I Danmark rundede Huawei 200.000 solgte smartphones og fordoblede dermed antallet af solgte enheder i forhold til 2015. Huawei startede året med en markedsandel på 7% og i årets sidste måned nåede andelen helt op på 14,3%. Fordelt over hele året, satte Huawei sig på 10,6% af det danske marked for smartphones målt på volumen. Det viser tal fra analysevirksomheden GfK.

Annonce:

”2016 har været et fantastisk år for Huawei i Danmark. Vi har fordoblet antallet af solgte
smartphones i et stagnerende marked, og vi har øget vores markedsandel betragteligt. Det er en stor bedrift, som vi er meget stolte af,” siger Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager, Huawei Danmark.

Har fået fat i high-end segmentet

Da Huawei i første omgang begyndte at tage markedsandele i Danmark, var det primært de prisvenlige modeller, som var populære blandt danskerne. Siden har Huawei investeret store summer i at udvikle innovative produkter sideløbende med et massivt fokus på branding. Denne kombination har nu givet pote. Senest med introduktionen af den nye og anmelderroste topmodel Mate 9 Pro.

”Vi kan se, at vi får bedre og bedre fat i high-end segmentet. Vi har solgt langt flere af vores topmodeller end tidligere. Huawei P9 fik en meget varm velkomst, og selvom vores seneste topmodel, Mate 9 Pro, først kom på hylderne den 20. december, nåede vi at sælge mange eksemplarer inden årsskiftet,” siger Marie Feldborg.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.