Forside * Featured

Apple nu igen større end Samsung på smartphones

-
Foto: recordere.dk

For første gang siden 2011 er Apple igen en større smartphone-producent end Samsung.

Apple havde et forrygende kvartal op til jul, hvor de endte med at sælge 78,3 millioner iPhones.

Samsung havde derimod nogle rygende smartphones og måtte nøjes med de “ældre” Galaxy S7 og S7 Edge på tophylderne.

Annonce:

Så selvom Samsung i mange år har siddet på tronen som verdens største smartphone-producent, med deres bredere palette af produkter, så måtte de tage tæskene efter ‘Note 7’-gate.

Samsung sendte 77,5 mio. smartphones ud i butikkerne i samme kvartal, altså lige 800.000 færre end Apple.

Men der skulle et dårligt kvartal fra Samsung og et stærkt fra Apple, til at vippe Samsung af tronen. Men mon ikke Samsung vender stærkt tilbage senest her i 2. kvartal af 2017, hvor Galaxy S8 ventes på gaden.

 

Datakilde: IDC. Grafik: Statista

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.