Forside * Nyheder

Amazon hyrer dansk instruktør til ny serie

-
Nicolas Winding Refn. Foto: Shutterstock.com

Nicolas Winding Refn skal instruere en ny originalserie for Amazon.

Amazon henter nu den danske instruktør Nicolas Winding Refn ind til en ny dramaserie. Det skriver Variety.

TV-serien ‘Too Old To Die Young’ bliver en kriminal-thriller om Los Angeles undergrund. Variety skriver at tv-serien bliver noget i retning af Pusher-serien af biograffilm som Refn instruerede.

Annonce:

Ed Brubaker (supervising producer og forfatter på Westworld) bliver seriens ‘executive producer’, mens Nicolas Winding Refn bliver seriens instruktør og producer. De to skriver manuskriptet sammen.

Too Old To Die Young skal optages til efteråret i Los Angeles, og lige nu arbejdes der på at caste skuespillerne. Her skulle Refn have en favoritliste der arbejdes ud fra, men ingen navne på rollelisten er sluppet ud endnu.

TV-serien bliver den første amerikanske tv-serie for den danske instruktør.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.