Forside * Featured

Waoo: TV og internet er allerede smeltet sammen

-
Trafikudviklingen hos Waoo over 2 år.

Den danske internet- og TV-signal udbyder Waoo er helt enig med Stofa om at TV og Internet i dag er en og samme ting. Streaming af udsendelser og film bruger mere og mere båndbredde.

Recordere.dk har talt med administrerende direktør for Waoo Jørgen Sørensen Stensgaard, der fortæller at trafiktallene for streaming hos Waoo kun går en vej, og det er op. Og det er i et tempo som kun fiber kan følge med i på den lange bane.

Annonce:

“Waoos infrastruktur har stadig masser af båndbredde, og selvom vi oplever stigninger på over 50% i streaming-trafik over de sidste to år, så har vi kunne følge med, blot ved at skrue op på vores båndbredde i vores eksisterende fiber” fortæller Jørgen Sørensen Stensgaard til recordere.dk.

Da finalen i Bagedysten og semifinalen i damehåndbold løb over skærmen oplevede Waoo en tredobling af datatrafikken i forbindelse med streaming, og dette kunne klares uden folk oplevede dårligere kvalitet.

Adm. direktør Jørgen S. Steensgaard, Waoo!

Savner kanaler i 4K

Waoo savner at danske kanal-udbydere tager sig sammen og kommer med noget ægte 4K indhold. Det er ikke meget dyrere at producere, og vi som signalleverandør vil rigtigt gerne tilbyde vores kunder en god 4K oplevelse. Dette i øvrigt uden at lukke for FM båndet som YouSee gør i næste måned for at få mere båndbredde.

Lige nu er der kun en broadcaster der har én 4K kanal, mens der allerede nu er mulighed for at streame 4K indhold fra Netflix, Amazon Video og YouTube.

“Derfor ser vi ikke internet og TV som to forskellige teknologier, men sidestående som overlapper hinanden med indhold på kryds og tværs”, slutter Jørgen Sørensen Stensgaard.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.