
Amazons taleassistent Alexa reagerer også på lyden fra TV. Bestilte dukkehuse til brugere i stor amerikansk by.
Amazon Echo-enheder indeholder taleassistenten Alexa. „Hun‟ kan hjælpe med alskens ting, fra at tjekke vejrudsigten, styre lys og musikafspilning – til at bestille varer i Amazons shop.
Historien tager sin begyndelse hos den 6-årige pige Brooke Neitzel fra Dallas i USA, som kom til at bestille både et dukkehus og småkager mens hun legede sammen med „Alexa‟.
„Can you play dollhouse with me and get me a dollhouse?‟ lød datterens spørgsmål til Alexa, og senere dukkede et dukkehus til omregnet kr. 1.150,- op fra Amazon – sammen med de småkager datteren også nåede at få bestilt.
Den historie gik rundt i nyheder verden over som en kuriøs historie på hvordan disse IoT-enheder kan medføre uheldige situationer.

TV-indslag startede lavine
En TV-station i den amerikanske by San Diego bragte også historien, og her sluttede tv-værten af med at sige „I love the little girl saying ‚Alexa ordered me a dollhouse‛.‟
Den sidste del af den sætning vækkede angiveligt Alexa i mange Amazon Echo rundt omkring i storbyen San Diego, hvor de hver især begyndte at bestille dukkehuse hos Amazon. Det skriver BBC.
Det er muligt at sætte en 4-cifret pinkode på indkøb i Echo-produkterne, hvorefter indkøb skal bekræftes før bestillingen sendes afsted, men som standard er Alexa åben for indkøb.
Amazon har lovet at fejlkøb via Echo kan retuneres uden omkostninger.