Forside * Nyheder

Trådløse routere får LGs Apple-venlige 5K-skærm til at crashe

-

LG har generelt vind i sejlene med deres skærme lige nu.

Men lige i et enkelt tilfælde går det ikke særlig godt. Apple anbefalede firmaets nye Ultrafine 5K-skærm som en god skærm at bruge sammen med den nye MacBook Pro, da denne blev vist frem sidste år.

Annonce:

Men 9to5Mac-skribenten Zac Hall har opdaget og skrevet om, så har den en meget fundamental fejl. Den kan ikke tåle at stå tæt på en trådløs router.

Stiller man den for tæt på en wi-fi-router begynder skærmen at blive ustabil og miste forbindelsen til den computer, den er forbundet til. Zac Hall oplevede endda konsekvent, at den crashede hans MacBook Pro.

Hall refererer i artiklen til andre brugere, der har oplevet det samme – og fortæller også, at han har kontaktet LGs kundeservice, som bad ham flytte sin AirPort Extreme-router. Så snart, han flyttede routeren ind i sin stue eller i soveværelset, var der ingen problemer.

LG anerkendte i en senere besked problemet og siger, at det kun er 5K-skærmene, der har denne fejl – og anbefalede, at man holder skærmen to meter væk fra sin wi-fi-router.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.