Forside * Featured

I Norge slukkede de for FM-signalet med kun en smule drama

-

I Norge er man begyndt at afvikle FM-radio.

Annonce:

Den tvungne overgang til DAB+ begyndte i går onsdag, hvor man slukkede for NRKs FM-sendere i regionen Nordland. Ifølge Aftenposten skete det ikke uden besvær, men dog kun med en anelse dramatik.

”Indtil kl. 15 havde vi 728 henvendelser fra lytterne”, siger NRKs publikumsservice-chef i regionen, Carina Berge, til Aftenposten, ”Vi plejer ligger på omkring 300”.

NRK havde imidlertid sat ekstra support-kræfter ind for at tage imod de ekstra mange henvendelser, så de var forberedte.

Det overraskende var dog, at langt hovedparten af henvendelserne ikke gik på, at folk havde mistet deres FM-radio. De gik i stedet på, at folk havde problemer med at indstille deres digitale radio.

NRK i Nordland flyttede nemlig samtidig med nedlukningen af FM en række digitale kanaler rundt, så folk havde problemer med at finde dem. Men værst var det faktisk for de gadget-glade, der allerede for mange år siden havde købt en DAB-radio.

DAB-signalet forsvandt nemlig også, så der nu kun er DAB+-signalet tilbage. Og mange var ikke helt med på, at deres gamle DAB-radio ikke kunne modtage DAB+signalerne.

Hele verden kigger lige nu på Norge for at se, hvad der sker, når en statsradiofoni dropper FM på nationalt plan. Nyheden om Norges FM-lukning har nået nyhedsmedier fra USA over Storbritannien til Kina.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.