Forside * Nyheder

LG på vej med hjemmestyrings-robot, du kan tale til

-

CES er lige om hjørnet, og de store selskaber er allerede godt i gang med at tease de produkter, de kommer til at præsentere i Las Vegas i den kommende uge.

En af de mere interessante er LGs Hub-robotter. Det er en serie af robotter, der kan langt mere end bare at støvsuge, sådan som de mest udbredte hjemmerobotter er lavet til lige nu.

Annonce:

En af disse robotter er af flere medier blevet kaldt en ”mobil Amazon Echo”, hvilket reelt set betyder en intelligent højttaler, der formentlig kan rykke sig selv rundt i huset.

Ifølge LG selv er det både en ”smart home gateway” og en virtuel assistent, så man vil formentlig kunne bede den om at styre IoT-forbundne enheder og fortælle én, hvor koldt, det er udenfor – og hvad de seneste fodboldresultater er.

LG har kun løftet sløret en anelse, men hvis den ovenfor nævnte robot bliver ligesom deres Rolling Bot (se billede), vil den kunne følge én rundt i huset og modtage ens kommandoer.

Derudover teaser LG robotter, der kan gå til hånde i haven. Vi har allerede set plæneklipper-robotter, der fungerer lidt ligesom støvsugerrobotter, men de har ikke ligefrem været store succeser endnu. Så måske har LG svaret på dette. Det finder vi ud af, når CES løber af stablen om få dage.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.