Streamingtjenesterne i Norden nærmer sig en samlet udbredelse på 4 mio. husstande.
Ifølge analysevirksomheden Mediavision, der har 3,8 millioner husstande i Norden nu abonnement på én eller flere streamingtjenester. Det skriver Mediawatch.
Det er en stigning på 600.000 for 2016, og dermed nærmer markedet sig med raske skridt de 4 mio. hustande i Norden (Danmark, Sverige, Norge og Finland).
“I 2017 vil konkurrencen sandsynligvis bliver intensiveret. Vi ser, at nye tjenester som Amazon går ind på det nordiske streaming, ligesom lokale aktører forsøger at vinde terræn, hvilket sandsynligvis vil give yderligere vækst”, fortæller Marie Nilsson, adm. direktør for Mediavision, i en pressemeddelelse, og fortsætter:
“Derfor vil indhold – og først og fremmest originale serier – blive vigtigere i de kommende år”.
Ifølge Mediavision sidder Netflix og HBO tilsammen på 60% af det nordiske streamingmarked for betalingstjenester.
Streamingtjenesterne selv offentligør kun sjældent brugertal, dog kunne TV 2 Play forleden fortælle at de nu har rundet 300.000 kunder hvilket vurderes at give en 2. plads i Danmark (efter Netflix) indenfor abonnementsbetalt streaming.