
Samsung H7 er en trådløs stilren multirum højttaler med 32-bit UHQ audio.
Samsung H7 er en ny højttaler med 32-bit UHQ audio teknologi. En ny proprietær lydteknologi fra Samsung der bl.a. opskalerer alle kilder til 32-bit audio.
Læs mere om Samsung UHQ (Ultra High Quality) her.
Der er tale om en solid højttaler med større volumen end normalt for multirum-højttalere. Den er udviklet af deres lydlaboratorie i USA, og på CES-udstillingen modtager den en “2017 CES Innovation Award”.
Samsung fortæller at denne højttaler, med UHQ (Ultra High Quality), kombineret med den nye baskontrol, leverer lyd i hele spektret fra 35 Hz op til over det hørbare område.

Højttalere kommer i metal finish i et stilrent design, der i størrelse og udformning nærmest virker retro (havde den været i træ).
Samsung fortæller at drejeknapperne giver en intuitiv kontrol. Ikke kun over volumen, men hjulene fungerer også til valg af streamingtjenester og playlister.
Samsung H7 lanceres på CES-udstillingen her i begyndelsen af januar. Dansk pris og tilgængelighed er ikke oplyst.
