Forside * Featured

Sådan byggede Zuckerberg den AI, der styrer hans hjem

-

Hvert år sætter Facebook-stifteren Mark Zuckerberg en udfordring for sig selv.

I 2016 var denne udfordring, at han ville bygge sin egen kunstige intelligens, der kunne styre ting i hans hjem.

Annonce:

Nu, hvor året går på hæld, har Zuckerberg gjort status over projektet. Måden, han har bygget ’Jarvis’ på (opkaldt efter Iron Mans computer-assistent), er ved at stykke forskellige elementer sammen, herunder Facebooks egne teknologier og mere almindeligt tilgængelige hjemmestyrings-ting som Nest Cam og almindeligt tilgængelig lysstyring.

Det meste af kommunikationen med Jarvis foregår via en Facebook-chatbot, som Zuckerberg har modificeret til lejligheden. Det er den, man kan se på billedet.

 

 

Men han forsøgte sig også med at få en gammel brødrister fra 1950’erne til at fungere med fjernstyring og ender også med at konstatere, at hvis man vil have en t-shirt-kanon (!!) eller noget, der kan fodre hunden automatisk til at virke, skal man ind og rode i hardwaren. Det er ikke nok bare at tænde for strømmen via systemet.

Men det lykkedes ham dog at få systemet til at styre musikken i hjemmet og lære hans musiksmag at kende på baggrund af ting, han blot siger til Jarvis. Han har fået Jarvis til at underholde hans og fruen Priscilla Chens datter Max.

Han har tilsyneladende også fået Jarvis til at forstå sammenhænge, sådan at han blot behøver at sige, at Jarvis skal skrue op for air-conditioningen ”på kontoret”, og ved at genkende Zuckerbergs stemme ved Jarvis, at det er hans kontor, der er tale om, og ikke f.eks. hustruens.

Zuckerberg har beskrevet hele processen i et ganske underholdende indlæg på Facebook, som du kan læse her.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.