Forside * Featured

Lækket dokument: 3 nye iPhones i 2017

-
iPhone ‘8’ koncept af Veniamin Geskin

Hvis vi skal tro et lækket produktionsdokument så arbejder Apple på 3 forskellige iPhone-modeller til næste år.

Der har allerede været rygter fremme om ‘iPhone 8’, eller hvad den nye topmodel ellers kommer til at hedde.

Men nu viser et lækket dokument, såfremt det ellers er ægte, at der opereres med 3 forskellige iPhone modeller i det kinesiske produktionsmiljø. Det skriver AppleInsider.

Annonce:

De to af modellerne er opgraderede ‘iPhone 7’-modeller der helt efter Apples historik navngives iPhone 7s og iPhone 7s Plus.

Derudover er der modellen som har været omtalt flere gange nu. En topmodel i et helt nyt design, med et OLED display der går kant-til-kant. Denne model går under kodenavnet ‘Ferrari’.

De 3 iPhones er dukket op i et produktionsdokument med modelnavnene D20, D21 og D22. Under udviklingen der hed de nuværende iPhone 7 og iPhone 7 Plus henholdsvis D10 og D11.

Hvor iPhone 7s og 7s Plus lægger sig på af de nuværende modeller i størrelse, så lyder rygterne lige nu på at highend-modellen bliver på 5,1″ eller 5,2″ i skærmstørrelse. Altså midt imellem de to andre.

Dette med et OLED-display leveret af Samsung.

Hvis rygterne holder vand, så kan Apple vælge at give den nye topmodel et helt andet navn en iPhone 8. Måske iPhone Pro, eller andet udenfor “nummerrækken”.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.