Premieredatoen for Rogue One nærmer sig, og nu er den 2. trailer til filmen klar, og med danske Mads Mikkelsen som en central skikkelse i traileren.
Det er instruktøren Gareth Edwards der står bag den nye Star Wars film, og nu har de lagt en to minutter lang trailer online.
Det lover godt for den nye film. Filmen Rogue One: A Star Wars Story foregår lige før den oprindelige første Starwars “A New Hope”, og Dødsstjernen er under konstruktion.
I den nye trailer introduceres man til endnu flere karakterer end man gjorde i den første. Og første reaktion på redaktionen er “det ser lovende ud”.
Star Wars Rogue One har premiere i danske biografer den 14. december.
Sammen med traileren har Disney frigivet den officielle plakat til filmen (nedenfor).
Se også: Supercut trailer for Star Wars: Rogue One.