Hver gang Apple lancerer en ny iPhone, kommer disse ord ud af en af topchefernes mund: ”Dette er den bedste iPhone, vi nogensinde har lavet”.
Et eller andet sted er det jo en gratis omgang at sige sådan. De kan jo ikke ligefrem stille sig op og sige ”Den her telefon er ganske udmærket, men faktisk synes vi, at iPhone 5S var bedre”.
Så længe firmaet bevæger sig fremad og ikke baglæns skulle deres nyeste produkt da helst gerne være det bedste, de har lavet.
Det rigtige spørgsmål at stille er i virkeligheden: ”Hvor meget bedre er denne telefon i forhold til dens forgænger”? Især i Apples tilfælde, fordi de som regel lader modellen fra året før falde en del i pris, når en ny model kommer ud.
Hvis man kan nøjes med førstnævnte, er der penge at spare, men den nye model kan på den anden side også have features, der er så revolutionerende, at man er nødt til at skifte.
Et historisk perspektiv
Sådan var det f.eks., da Apple lancerede iPhone 4 for seks år siden. Med dens smukke glasryg, B&O-agtige aluminiums-kant og fremadvendte kamera til selfies var iPhone 4 en must-have. Desværre havde iPhone 4 en række antenneproblemer (hvem kan glemme Steve Jobs’ udødelige ”Du holder den forkert”).
Det alene gjorde næsten iPhone 4S fra året efter til endnu en must-have. Efter et år kunne man købe den lækre iPhone 4, men nu uden børnesygdomme.
Men iPhone 4S havde et par andre ting, der gjorde den umulig at være foruden. F.eks. løftede den iPhone-kameraet fra 5 megapixel til 8. Android-telefoner havde længe haft højere opløsninger på kameraet, så det var på tiden, men Sony-kameraet i iPhone var stadig ret overlegent, selv med en lavere opløsning, viste de fleste tests. Og så dukkede Siri også op i iPhone 4S.
Med iPhone 5 i 2012 fik man en højere skærm og et redesign, der var så lækkert, at det var svært at sige nej til. Android-ejere grinede stadig af, at iPhone-skærmene var så små, men den højere skærm med plads til en enkelt række apps yderligere var rigeligt til Apple-fans. Og det gav iPhone 5 en lang, smal formfaktor, som det var svært at stå for.
Med introduktionen af en matsort finish, skulle man ikke bare skifte til iPhone 5 for at få en større skærm, men også bare fordi, telefonen simpelthen var sexet. Det var også her, Lightning-stikket dukkede op. Det var også en grund til at opgradere, selvom mange var irriterede over at skulle skifte deres tilbehør ud.
Første gang, nødvendigheden ikke var der
Så kom iPhone 5S i 2013. Og her var det måske første gang, at man kunne diskutere, om det var værd at opgradere sin iPhone.
Tilføjelsen af Touch ID på Home-knappen var en ”nice-to-have”, ikke en ”need-to-have”. Til at starte med var der ikke ret mange apps, der understøttede Touch ID, så man kunne mest bruge den til at låse op med.
Når først man havde telefonen, var det svært at undvære Touch ID, men var det grund nok til at skifte? Og så kunne iPhone nu fås i en guldfarve, men det var nok kun også ganske enkelte grupper i samfundet, for hvem, det var et must.
Som alle S-udgaver havde iPhone 5S små forbedringer over hele linjen, som f.eks. en hurtigere processor, og kameraet fik en større blændeåbning. Men det var ikke noget, der gjorde, at man absolut måtte skifte sin telefon ud, hvis man havde en iPhone 5.
Men så landede iPhone 6. Her kom Apple langt længe med på bølgen med større skærme og phablets, hvilket viste sig at være umådeligt populært.
Der er stadig dem, der foretrækker mindre skærme, og til dem er der iPhone SE. Men det er tydeligvis ikke flertallet. Kameraet på iPhone 6 Plus fik optisk billedstabilisering og var bedre end nogensinde, også selvom dets opløsning lå i den lave ende i forhold til konkurrenterne med 8 megapixel.
Det var den tyndeste iPhone til dato. Den havde NFC ombord og Apple lancerede samtidig Apple Pay. Nu var der tilstrækkelig mange apps til at Touch ID gav mening. Det var det største skridt fremad for iPhone i mange år, og der var god grund til at opgradere.
Med iPhone 6S fra sidste år kom så 3D Touch, hvilket i sig selv var en smart teknologi, men den viste sig ikke at være bydende nødvendig.
Folk, der tog mange billeder med deres iPhone ville synes der var god grund til at opgradere, da de nye kameraer var på 12 megapixel. Men ellers var det altså ikke nogen must-have.
Som undertegnede skrev i overskriften til en test for et andet medie (der naturligvis var kortere og mindre detaljeret, for man reserverer naturligvis den mest udbyggede test til Recordere-læserne!), så kunne man lige så godt vente på den næste iPhone.
Ikke nogen must-have
Den næste iPhone er så landet nu. Og når Recorderes iPhone 7-test på denne måde starter med en historie-lektion, er det for at sætte tingene i et fair perspektiv. For lad det bare være sagt med det samme: iPhone 7 er på ingen måde nogen must-have. Det er på ingen måde nogen dårlig iPhone heller.
Men for første gang i Apples iPhone-historie har firmaet lanceret iPhones to år i træk, der ikke har tilstrækkeligt med nyheder til at man må og skal opgradere. Sidste gang, Apple lavede en smartphone, man kunne overveje at springe over, iPhone 5S, blev den fulgt op af den fantastiske iPhone 6. Men det trick gentager Apple ikke denne gang. I stedet er iPhone 7 ligesom at få en ekstra S-telefon.
Der er formentlig en god grund til det. Som vi har skrevet om her på siderne adskillige gange, så er folk trætte af at skifte deres telefoner ud hvert eller hvert andet år. I gennemsnit beholder vi nu vores smartphones i to et halvt år, hvor vi så sent som sidste år kun beholdt dem i to. Apples iPhone-salg er for første gang nogen sinde faldet to kvartaler i træk, og kynikere vil sikkert pege på, at der var så lidt nyt i iPhone 6S. Men når man kigger på resten af smartphone-markedet, bliver det tydeligt, at det nok snarere handler om, at vi bare ikke skifter vores telefoner ud så ofte som før.
Det giver altså mening for Apple at skifte over til en strategi, hvor de store forandringer kommer hvert tredje år i stedet for hvert andet (selvom iPhone-modeller som 3G, 3GS og 4S alle havde funktioner, der gjorde det værd at skifte hvert år og ikke bare hvert andet).
Dertil kommer, at iPhone næste år fylder 10 år, og vi har allerede hørt rygter om et kraftigt redesign, måske endda med en buet skærm. Visse rygter går endda på en skærm, der går hele vejen rundt om telefonen.
Forventningsafstemning
Jeg nævner det her i testen, fordi det er på denne baggrund, man skal vurdere iPhone 7. Når man skal teste eller vurdere noget, er det altid godt at forstå forventningerne.
Det er derfor, det er lidt noget salgsgas, når Tim Cook eller Phil Schiller stiller sig op og siger ”Det er den bedste iPhone, vi nogensinde har lavet”. Ja, det havde vi da sandelig også forventet.
Som nævnt ovenfor handler det om, hvorvidt det er værd at skifte. Enten fra den iPhone, man allerede har, eller fra en helt anden platform. Eller kan det betale sig at vente?
Forventningsvis, hvis mønsteret skulle passe, burde iPhone 7 være et brag af en telefon. Det burde være en mindre revolution. Det er den ikke. Overhovedet ikke, faktisk. Men der er som nævnt meget, der tyder på, at Apple kommer med et brag af en telefon til næste år, dog sikkert med et andet navn end iPhone 7S.
Det egentlige spørgsmål
Den her smartphone er et stoppested. En midlertidig holdeplads på vejen mellem iPhone 6 og 2017-iPhonen, på samme måde som iPhone 6S var det. Vi har bare været vant til at få iPhone-revolutioner serveret, først hvert år, og siden hvert andet år. Nu går der så lidt længere.
Når alt det er sagt, står spørgsmålet tilbage: Kan det betale sig at opgradere? Og svaret er, det kommer an på, hvad du opgraderer fra, og hvad du bruger din smartphone til. Historie-lektionen ovenfor er til for at vise, at denne nuancering engang var unødvendig.
Engang var der ingen tvivl – hvis man var tech-interesseret og glad for iOS, SKULLE man simpelthen bare købe den seneste iPhone, for der var så mange nye must-have-features, at man ville få ondt i maven af at lade være.
Men sådan er det ikke længere. Nu handler det mere om, hvad man har behov for, og hvad man kommer fra. Og med det kan vi (endelig) gå i gang med at kigge på, hvad iPhone 7 egentlig er for en størrelse.
Form og look
Smartphones ligner i højere og højere grad hinanden. Skærmen fylder det meste af fronten med en eller anden form for knap eller knapper i bunden, samt et kamera og en højttaler i toppen.
Bagsiden har et kamera, en blitz og et logo, og i visse Android-tilfælde også en fingeraftrykslæser. Ikke så overraskende ligner iPhone 7 sin forgænger en hel del.
Formen er nøjagtig den samme, og den eneste visuelle forskel er, at antennebåndene er flyttet op på toppen og ned i bunden af telefonen, i stedet for at gå rundt om den. Og så er kameraet noget større.
Den iPhone 7, jeg kunne få fingre i til release-dagen var sort. Ikke den ”Jet-sorte” glasfinish, som Apple meget stolt præsenterede til iPhone 7-eventen, men blot almindelig sort.
De ”Jet-sorte” modeller blev udsolgt på rekordtid, men når man kigger på dem i en Apple-butik, er de da ganske nydelige, og har et genkendelsen skær over sig. De minder nemlig en hel del om den blanke finish, iPhone 4 og 4S kom i, før iPhone 5 introducerede den matte aluminiums-finish, vi har haft siden.
Den sorte aluminiums-finish, testeksemplaret kom i, har den fordel, at antennebåndene nærmest går i et med telefonen og bliver usynlige.
Sammen med et sort-blankt Apple-logo giver det et mere sammenhængende stiludtryk, som er strømlinet og lækkert. Der står heller ikke noget modelnummer på bagsiden af iPhone 7. Der står bare ”iPhone”.
Det er naturligvis en smagssag og et spørgsmål om livsstil og signalværdi, hvilken finish, man kan lide og gerne vil købe.
Men realistisk set gemmer langt de fleste mennesker alligevel deres telefons bagside væk i et cover for at beskytte telefonen – og så går de fleste af designfordelene tabt. Så det er i hvert fald ikke det, der får én til at opgradere til en iPhone 7.
Den nye Home-knap
En af de nyheder, Apple lancerede med iPhone 7, er en ny tilgang til Home-knappen. Den er nu ikke længere en rigtig, fysisk knap, men er i stedet en skærm. I praksis er Home-knappen en touchskærm med Apples 3D Touch og deres ’Taptic Engine’, som også driver feedback-vibrationerne i iPhones (store) skærm.
Apple har valgt at simulere et klik på en knap med vibrations-feedback i stedet for at den fysiske knap, sandsynligvis som et led i at gøre iPhone 7 mere sikker at have i nærheden af vand, og for at kunne gennemføre fremtidige designændringer i stil med dem, man ser på Android-platformen, hvor adskillige producenter har droppet en fysisk knap på fronten.
Flere teknologiskribenter begræd tabet af en fysisk knap, da de fik iPhone 7 i hænderne første gang, heriblandt Rec.dks Jens Hummelmose, så jeg var spændt på at se, hvad jeg selv syntes.
Man stifter første gang bekendtskab med den nye Home-knap, når man sætter iPhone 7 op for første gang. Her bliver man nemlig bedt om at afgøre, hvordan knappen skal ”klikke”, når man trykker på den.
Man kan vælge mellem tre klikstyrker. Jeg kan godt lide et solidt klik, så jeg valgte den kraftigste. Og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig har tænkt over det siden.
Som tech-skribent er jeg vant til at arbejde med både iPhones og Android-telefoner med og uden fysiske knapper, så det er ikke nyt for mig at undvære en fysisk knap. Og jeg oplever det altså som en ret overbevisende klik-vibration, Apple har lavet. Den snyder i hvert fald ofte min hjerne til at tro, at jeg har trykket på en rigtig knap.
Der er dog nogle ulemper ved den nye Home-knap. For det første – og det er ikke så meget en ulempe, bare lidt småkedeligt – så er der ikke rigtigt nogen funktioner i apps eller lignende, der udnytter trykfølsomheden i den nye Home-knap.
Apple har udgivet et API til udviklere, der gør det muligt at kode funktionen ind i apps, og især i spil kan det måske blive interessant. Men som det er nu, er der ikke rigtig nogen god udnyttelse af trykfølsomheden i ”knappen”.
For det andet kan man ikke bruge knappen med handsker på. Ligesom 3D Touch-skærmen på iPhone kræver knappen kontakt med huden for at virke.
Siden man ikke længere kan lade fingeren glide hen over skærmen for at åbne telefonen i iOS 10, skal man bruge Home-knappen – hvilket man altså ikke kan om vinteren, med mindre, man har specielle handsker på, der virker på touchskærme.
Med almindelige handsker på kan man naturligvis ikke bruge telefonens touch-funktioner alligevel, men man ville stadig kunne bruge Siri eller for at se notifikationer på skærmen (hvilke man dog kan få adgang til at se med iPhone 7s/iOS10s ”rest-to-wake”-funktion, som jeg dog har mistænkt for at bruge en del batteri).
Nogle gange har folk problemer med at bruge touchskærme med våde fingre, men det var ikke noget problem med den nye Home-knap.
Lysere skærm
Apple siger, at skærmen i iPhone 7 er 25% lysere end skærmen i 6S. Det nøjagtige forhold kan være svært at bekræfte uden meget nøjagtigt lysmålings-udstyr, hvilket jeg ikke er i besiddelse af.
Men en mere uvidenskabelig test bekræfter, at skærmen er en hel del mere lysstærk på iPhone 7 end på iPhone 6S.
På billedet herunder, der er taget i mørke med et semiprofessionelt kamera, er det tydeligt at se, at iPhone 7 lyser kraftigere op end iPhone 6S, når begge skærme er sat 100% lysstyrke.
Det er en fordel, når man er udenfor i sollyset og skal se på sin smartphone. Den automatiske lysindstilling i iOS synes at virke bedre end sædvanligt og er hurtigere til at omstille sig til forskellige lysforhold. Om det er selve telefonens hardware og skærmens lysstyrke, eller om det er iOS 10, der klarer det bedre, er svært at vurdere.
Men konklusionen er, at det er nemmere at se på iPhone 7 udendørs end det er med forgængeren, blandt andet fordi, man kan stole på at lysstyrken bliver justeret ordentligt automatisk. Og i øvrigt også bliver justeret ordentligt tilbage, når man går indenfor igen.
Den anden nyhed i skærmen er, at den nu understøtter Wide Color Gamut. Og det er sådan set fint nok, men det kræver, at kildematerialet understøtter det.
Som fremtidssikring er det godt, at denne feature nu er inkluderet, og hvis man er typen, der ser mange film eller tv-serier fra f.eks. Netflix i høj billedkvalitet på sin iPhone, kan man nok få en del ud af det.
Personligt synes jeg, det er lidt spild af god billedkvalitet at se højkvalitetsvideo på så lille en skærm, så for mig er inklusionen af Wide Color Gamut indtil videre ikke ret betydningsfuld. Det er ikke ligefrem fordi, de nyheds-websites, jeg f.eks. læser på min smartphone, excellerer i brugen af Wide Color Gamut-billeder endnu. Det kommer nok. Men på det tidspunkt er der måske også kommet en ny iPhone.
Derudover er skærmen nøjagtig som forgængeren 6S. Farve og sortniveau står flot og lækkert med en 1400:1-kontrastrate.
Man kan diskutere, om opløsningen på 1334 x 750 pixels og 326 PPI er i underkanten. Samsungs tilsvarende flagskib, GALAXY S7 har en opløsning på 1440 x 2560 pixels og 577 PPI, altså 77 procent højere. Igen kommer det an på, hvad man bruger sin smartphone til.
Med den slags høje opløsninger er vi i begge tilfælde langt forbi det punkt, hvor man kan få øje på pixelering og hvor tekst ikke står tydeligt og knaldskarpt.
Du kan ikke se film i 4K på nogle af de to smartphones, og du kan ikke engang se film i fuld HD på en iPhone 7 (Du kan dog på Plus-udgaven).
Personligt er det som nævnt ikke noget, jeg savner, for jeg ser helst ikke film og tv på så lille en skærm alligevel. Men det er der andre, der gør.
Spørgsmålet er dog, om ikke langt de fleste af folk enten er ligeglade med forskellen i opløsningen, eller slet ikke i stand til at se den.
Vi lander dog igen på konklusionen om, at skærmen ikke har nogen ny feature, der gør en opgradering tvingende nødvendig.
Lyd
Der er blevet talt rigtig meget om det manglende hovedtelefon-stik i iPhone 7. Indtil videre har andre producenter, der har forsøgt at fjerne hovedtelefon-stikket måttet krybe tilbage til korset og genindsætte det.
Men måske var de bare for tidligt ude. Motorola har lanceret en 2016-smartphone uden hovedtelefon-stik, og det samme gælder altså Apple, der kaldte sig selv ”modige” for at turde gøre det, til trods for at de langt fra var de første.
Der er ingen tvivl om, at fremtiden er trådløs, men det er altså ikke nogen nem overgang. Noget af det, der har gjort Apples produkter til noget særligt for musikfans, er at de gjorde noget ud af, hvordan hovedtelefon-stikket lød.
Undertegnede har alligevel testet en del smartphones hen over årene, og er altid overrasket over, hvordan klik og støj indfinder sig på hovedtelefon-lyden i modeller fra velbjærgede mærker som Samsung, LG, Huawei og andre, når man f.eks. skifter app eller for den sags skyld blot starter afspilning af en musikfil, der ligger lokalt på telefonen.
Apple er altid gået op i netop lyden i hovedtelefon-stikkene på deres produkter. Det gælder lige fra deres computere over iPod’en til iPad og iPhone i dag.
Personligt tror jeg, det kommer af, at Apple-stifterne Jobs og Wozniak altid har været glade for musik. Wozniak er kendt for at gå op i kvaliteten af sit hjemmeudstyr til musik, og han var jo netop ude og advare Apple mod at fjerne stikket, da han mente, at mange mennesker ville blive sure over det.
Måske er det den rette strategi på den lange bane. Men på den korte bane har Wozniak formentlig ret. Det hjælper ikke, at Apple ikke havde deres trådløse øretelefoner klar ved iPhone 7s lancering, så folk kunne blive overbevist med det samme.
Apple har været så venlige at levere en Lightning-til-minijack-adapter sammen med iPhone 7. Men når man sætter den i, kan man ikke lade telefonen op samtidig, som mange allerede har brokket sig over.
For os i Recordere-community’et er det måske ikke så stort et problem. Vi er lidt nørdede og har nok allerede stiftet bekendtskab med trådløs musik og opladning. Men for mange almindelige mennesker er det et problem.
Jeg har for eksempel en god veninde, der kører rundt på de danske landeveje i sit foretrukne køretøj, en gammel Land Rover. Hun klarer en del af sine telefonopkald, når hun gør det, og det sker med det headset, der normalt følger med iPhone.
Det kan hun stadig gøre, men så kan hun bare ikke lade op samtidig. Kunne hun så ikke bare købe et Bluetooth-headset? Jo, men der er to grunde til, at hun ikke gør det.
Den ene, og mest dominerende grund, er at Bluetooth-headsets altså virkelig er kiksede, rent stilmæssigt. I vore dage er brugen af et Bluetooth-headset nærmest ligesom at gå med sin smartphone i et hylster i bæltet.
Den anden er, at hun er nervøs for strålingsfaren. Og der hjælper det ikke en pind at hendes gode ven Morten er teknologi-entusiast og kan forsikre hende, at der ikke er mere at være nervøs for, end hvis hun har bilradioen tændt.
Disse kriterier kan vi godt smågrine af som Recordere-folk med teknologi-passion. Men vi er jo ikke ligefrem flertallet i befolkningen.
Flertallet af befolkningen kører rundt i biler, hvor Bluetooth-funktionen måske ikke altid virker perfekt, hvis den overhovedet er der, og bryder sig ikke om Bluetooth-headset. For dem er Apples fjernelse af hovedtelefon-stikket altså virkelig en nedtur.
Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er det også irriterende for en nørdet type som mig selv, også selvom det måske er lidt specielt.
I min bil, der bestemt ikke er den billigste i sin kategori og kommer fra en velkendt fabrikant og har et godt musikanlæg ombord, lyder musik over Bluetooth simpelthen bare ikke lige så godt som gennem den analoge forbindelse.
Det er heller ikke altid, forbindelsen er lige stabil, når der bliver spillet musik over den. Og når man streamer musik konstant på en lang køretur, bliver der altså brugt en del batteri, så telefonen skal sættes til strøm, mens der streames.
Det skal jeg nu ud og købe ekstraudstyr, der ikke står Apple på, for at kunne gøre som jeg gjorde det med min 6S.
Jeg forudser, at det kan give alle de problemer, jeg tidligere har haft med tredjeparts-kabler med mere, hvor iOS ud af det blå kommer op og siger, at ekstraudstyret ikke virker, fordi det ikke er godkendt til at køre med Apple-produkter…selvom det kommer fra Apple-tilbehørsproducenter som Belkin, Griffin, etc.
Med andre ord kan jeg med iPhone 7 ikke høre musik i den lydkvalitet, jeg foretrækker, samtidig med at jeg lader telefonen op, med mindre jeg bruger tredjeparts-udstyr, hvilket indsætter et moment af usikkerhed.
Apropos tredjeparts-udstyr, så findes der en del af slagsen, der anvender hovedtelefon-stikket på iOS-enheder til andet end lyd.
Et eksempel er de kreditkortlæsere, der hører til systemer som Square og programmerbare kreditkort som Coin. Disse fungerer tilsyneladende med den medfølgende adapter rent teknisk, men bliver meget mere besværlige at have med at gøre. Når man skal køre et kreditkort igennem, er det nemlig bedst, hvis læseren sidder i noget nogenlunde solidt. På iPhone 7 og 7 Plus kommer læseren til at hænge og dingle, hvilket gør kreditkort-læsning sværere.
Nåja, og så er der lige det der med batterilevetiden.
Strømforbruget ved trådløs lytning er væsentligt højere end ved trådbåren lytning, uanset hvad. Overgangen til trådløs lytning betyder kortere batterilevetid at afspille musik i – men i det mindste kan man så lade sin telefon op samtidig. Det er værre med de kommende AirPods batterilevetid, der ifølge Apple er på ”op til” 5 timer. Hvilket i praksis sikkert kun betyder fire timer.
Derefter skal de så ligge i æsken og lade op i et kvarter for at få yderligere 3 timer (sikkert 2 i praksis). Er jeg den eneste, der synes, det er et unødvendigt irritationsmoment at indføre? For mig er det altså væsentligt mindre besværligt at have med et kabel at gøre end at skulle være nervøs for ikke at kunne høre musik på en 10 timer lang flyrejse, og skulle afbryde lytningen for at lade op.
Og det er netop det, der er irritationsmomentet: Med en ældre model kan jeg opnå bedre kvalitet. Sådan burde det jo ikke være. For Apple siger jo altid, at deres nyeste iPhone er den bedste, ikke?
Men okay, det er åbenbart den vej tingene går, så lad os i det mindste teste, hvad vi kan teste. Eftersom Apples AirPods endnu ikke var kommet på gaden, da iPhone 7 blev lanceret, kunne jeg naturligvis ikke teste lyden i dem – og dermed heller ikke teste Apples egen trådløse standard, som de bruger til det.
I stedet lyttede jeg først til iPhone 7 afspille musik gennem dens egne højttalere i en A/B-test (samme musikfil) med en iPhone 6S. Der er nu to højttalere i iPhone 7, og det giver selvsagt en bedre lyd.
Man skal selvsagt ikke regne med et storslået stereoperspektiv, men højttalerne i iPhone 7 lyder både mere åbne og har en anelse mere rækkevidde i deres frekvensspektrum. Her har iPhone 7 en ret stor fordel fremfor sine forgængere: Den lyder væsentligt bedre, når man bruger den til opkald over højttalerne.
Men som de fleste Recordere-læsere sikkert vil være enige i, så er det jo lidt en hån mod musikken at afspille den gennem smartphone-højttalere. Så jeg lavede en række A/B-tests med en ukomprimeret sang med gruppen The Blue Nile, som high end audio-fabrikanten Linn ofte har brugt til demonstrationer. Via både AirPlay og Bluetooth over et system med M&K-højttalere og en Pioneer-receiver lød iPhone 7 og iPhone 6S fuldkommen ens (Bluetooth-lytningen lød mere komprimeret og mindre dynamisk end over AirPlay, men kvaliteten var ens for de to telefoner)
Det var heller ikke overraskende, at lyden på de to telefoner var helt ens, da jeg koblede dem til min Pioneer-receiver over USB og dermed benyttede dennes DAC.
Den store test skulle stå med en A/B-test, hvor de to iPhones fik lov at spille over et par Genelec 1031A-studiemonitorer via den enes hovedtelefon-stik og den andens Lightning-til-minijack-adapter. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, for i princippet kunne Lightning-stikket lyde både bedre og værre end minijack-stikket i iPhone 6S.
I begge tilfælde bliver D/A-konverteringen foretaget i telefonen, Lightning-stikket anvendes her analogt på samme måde som USB-C bliver det i visse tilfælde.
Jeg kunne ingen forskel høre. Jeg prøvede alt fra en relativt nyligt remastered version af Pink Floyd’s ’Dark Side of the Moon’ til Silver Lake Chorus’ seneste plade, der indeholder nogle af de bedste vokaloptagelser, Los Angeles har frembragt på det seneste. Ingen hørbar forskel.
På samme måde var der ingen forskel at høre på de medfølgende Lightning-EarPods koblet til en iPhone 7 og en iPhone 6S med minijack-EarPods, hverken når det gælder musik eller telefonsamtaler. Sidstnævntes kvalitet var også den samme, når man bare foretog et opkald uden tilbehør.
Med andre ord er der altså ikke tabt noget rent lydmæssigt ved overgangen til Lightning-stikket og den lille adapter. Det er kun et praktisk spørgsmål. Men det kan også være slemt nok.
Den lille adapter er netop lille, og virker som noget, der kan blive meget hurtigt væk. Og så kommer vi tilbage til spørgsmålet om opgradering igen:
Når der nu ikke er nogen lydmæssig gevinst ved den nyeste iPhone, men derimod kun praktiske ulemper, hvorfor så opgradere?
CPU og ydelse
Et sted, hvor iPhone 7 naturligvis løber fra sin forgænger, er når det gælder CPU-kraft og grafisk ydelse. Men heller ikke her er springet fuldkommen overvældende. iPhone 7 scorede 3441 på Single-Core og 5543 på Multi-Core i Geekbench 4.0.1 mod 2511 og 4153 på iPhone 6S.
Jeg har postet screenshots af resultaterne nederst i artiklen, så de, der er interesserede i detaljerne, kan kigge med. Men hvis man tager et kig ned over de forskellige opgaver, der løses i Geekbench-benchmarken, så passer det med forskellen i scoren, og det som Apple selv sagde til præsentationen af iPhone 7:
Den er cirka 40% hurtigere end sin forgænger.
Igen må man dog spørge: Er det nok til at fordre en opgradering?
Jeg havde svært ved at finde en funktion, hvor iPhone 6S ikke var rigeligt hurtig under iOS 10. Problemet er, at begge smartphones kan yde langt mere, end iOS 10 kræver, hvis man bare bruger det normalt.
Både, når det gælder billedredigering, sociale medier, åbning, læsning og redigering af dokumenter, e-mail, og surfen rundt på nettet var det svært at se den helt store forskel i hastigheden på de to telefoner.
Man skal op og have fat i afviklingen af tunge spil på iPhone, før det virkelig batter. Og dem er der helt sikkert et publikum til. Det er næppe helt så stort som det publikum, der spiller lette Casual Gaming-spil og Pokémon Go på deres iPhones, men det findes.
Medlemmer af dette publikum kan overveje, om deres liv bliver substantielt bedre af at deres iPhone-spiloplevelse bliver 40% bedre. Men for de fleste af os andre er der ikke ret meget at hente.
Kameraet
Endelig når vi frem til det, som Apple har fokuseret mest på, i forhold til nyhederne i iPhone 7 og 7 Plus. Kameraerne i de to telefoner er blevet væsentligt forbedret.
Du kan se iPhone 7 Plus’ kamera-kvalitet i Jens’ mini-test, og det dobbelte kamera i denne er et ret stort skridt fremad for iPhone-serien som sådan.
Desværre er den nye fokus-funktion, der får iPhone 7 Plus’ dobbeltkamera til at fungere næsten som et rigtigt kameraobjektiv, ikke landet endnu. Den kommer først som en softwareopdatering senere på året, og derfor har vi ikke kunnet teste det.
Hovedkameraet i iPhone 7 har dog også fået et løft, selvom det ikke er lige så banebrydende som iPhone 7 Plus-kameraet. Det nye kamera har en blændeåbning på f/1.8 mod f/2.2 på iPhone 6, og det er en forskel, der kan mærkes.
Med blændeåbninger og brændvidder er det sådan, at jo mindre tallet er, jo mere af virkeligheden lukkes ind, i form af lys og udsnit af virkeligheden.
Brændvidden er også blevet en anelse større på iPhone 7, der har en 27 mm linse i forhold til 28 mm-linsen på iPhone 6S.
Begge dele kan ses ret tydeligt på nattebilledet herunder. For det første kan man se, at iPhone 7-billedet tager et lidt større udsnit af motivet med, men der er også væsentligt mere lys i billedet.
Det bekræfter, at iPhone 7 er bedre til at tage billeder i mørke end sin forgænger (Bonusinfo: Til at starte med holdt jeg de to telefoner op ved siden af hinanden for at tage billeder samtidigt og oplevede, at iPhone 6S var endog MEGET mørkere end iPhone 7. Indtil jeg opdagede, at min finger dækkede for linsen på førstnævnte…).
Billederne er taget med indstillinger sat på auto eller som de kom fra fabrikken. Når man ikke piller ved iPhone 7s kamera-indstillinger er det lige før, der kommer for meget lys ind.
Det var et problem, vi også så på Samsungs smartphone-kameraer indtil for nyligt, og resultatet er det samme. Farverne bliver matte i det, fordi lyset blænder dem ud og kontrasten forsvinder.
Det kan man for eksempel se på morgenbilledet herunder, hvor f.eks. buskene i bunden til højre er mere definerede, om end noget mørkere, på 6S-billedet.
Jeg var ude at spille med mit fritidsband lørdag aften, og da jeg havde stillet mit grej op, opdagede jeg, at jeg stod midt i et hav af lys i forskellige farver. En oplagt mulighed for en indendørs billed-test, så det tredje sammenligningsbillede er et stemningsbillede fra bag keyboardene på en bar nord for det centrale Los Angeles.
Her er det rigtig tydeligt, hvordan det større lysindfald tværer gør farverne matte. Det kan bedst ses på Jackie Robinson/Dodgers 42-trøjen øverst i billedet, der bliver ramt af den samme overstråling, som man i øvrigt kan se på solen og månen på de andre billeder taget med iPhone 7.
Til forskel fra de førnævnte Samsung-smartphones (jeg husker især GALAXY S4 som værende specielt slem i den retning), hjælper det dog, når man skruer ned for lysfølsomheden i iPhone 7-indstillingerne.
Detaljerne går ikke fløjten ved den øvelse, hvilket de i hvert fald tidligere har gjort hos konkurrenterne. Og det er jo absolut bedre at have mulighed for at hive mere lys ind og så selv sætte grænsen.
Men, altså – forskellene er jo ikke enorme, når man kigger på billederne fra de to smartphones.
Den optiske billedstabilisering virker ret godt, når man bruger den til fotos, men ikke specielt imponerende på videosiden.
Nu er der næppe ret mange smartphonekameraer, der kan filme helt glat, når de bliver holdt ud af et bilvindue, og slet ikke på Los Angeles’ hullede veje. Men der er en underlig bølgeeffekt, der sætter ind, når man gør det med iPhone 7 uden at pille ved indstillingerne, som man kan se i videoen herunder.
Men den er heller ikke specielt imponerende, når man holder stille. Kombinationen af undertegnedes naturlige rysten på hånden og bilens vibrationer registreres tydeligt i videoen.
Så selv om Sony-kameraet i iPhone stadig er blandt de bedste på markedet og især (går jeg ud fra, da jeg jeg ikke selv har testet den), når det gælder iPhone 7 Plus, så er der altså ikke forbedringer at hente på kamerasiden, der er så overbevisende, at man må og skal opgradere fra en iPhone 6S for at få adgang til dem.
Geekbench 4 scores:
Konklusion
Og det er jo netop temaet for hele denne anmeldelse. Der er ingen tvivl om, at iPhone 7 er en glimrende smartphone. Men lad os lige sætte det i forhold til prisen.
iPhone 7s mest direkte konkurrent, Samsungs GALAXY S7 Edge, kan ifølge mobilpriser fås helt ned til 1000 kroner billigere end iPhone 7.
Det er det samme, som en iPhone 6S koster nu. For det får man rent teoretisk bedre hardware-specs, men en lavere Geekbench-score, hvilket tyder på, at Apple som sædvanligt er bedre til softwaremæssigt at udnytte den hardware, de rent faktisk bruger. GALAXY S7 Edge med Samsungs egen Exynos-processor ligger dog kun 8-10 procent under iPhone 7 rent ydelsesmæssigt, hvis man skal stole på GeekBench-tallene, og så er vi tilbage til spørgsmålet om, hvad man bruger sin smartphone til.
Man skal regne med at betale 1000 kroner ekstra, næsten 20% af prisen, for hvad denne anmelder vil betragte som meget lidt nyt og nogle irriterende mangler.
Hvis man er typen, der presser sin smartphone meget og rent faktisk kan udnytte iPhone 7s ekstra ydelse, giver det måske mening.
Men for denne anmelder, der generelt ikke gør ting, der får en moderne smartphone op i det røde felt, giver det overhovedet ikke mening.
Hvis man har en iPhone 6, 5S eller 5 (eller endnu ældre) kan man spare 1000 kroner ved at nøjes med at opgradere til en 6S. Min vurdering er, at langt de fleste mennesker, der gør dette, ikke vil savne de forbedringer, der findes i iPhone 7. Hvis man køber sin iPhone 6S brugt, kan man nøjes med at betale cirka halvdelen af, hvad en iPhone 7 koster.
Hvis man er træt af f.eks. Windows Phone eller Android og gerne vil prøve kræfter med Apple-økosystemet, kan det også bedre betale sig at købe en iPhone 6S.
Der er simpelthen ikke noget ved iPhone 7, der er så unikt, at det kan betale sig at købe den. Hvis man er fotointeresseret, kan man med fordel overveje en iPhone 7 Plus, men så skal man også være klar til at betale næsten 7.000 kroner for sin smartphone.
IPhone 7s nyheder har i virkeligheden et meget lille publikum:
Dem, som svømmer med deres iPhone (kan stadig ikke anbefales, iPhone 7 er kun vandafvisende), dem som allerede har droppet alt, hvad der hedder kabler til musik og headsets, dem, der ser højkvalitets-film på en lillebitte skærm og så naturligvis dem, der absolut skal have det nyeste Apple-produkt.
Er iPhone 7 helt generelt sin pris værd?
Det synes jeg egentlig ikke. Taget i betragtning, hvad man kan få hos konkurrenterne til 20% færre penge, og hvad man kan få hos Apple selv for 1.000 kroner mindre, har jeg meget svært ved at se, hvorfor man skulle købe en iPhone 7.
Pris og tilgængelighed
iPhone 7 koster fra 5.900 kroner (sep. 16). Tjek dagspris og lagerstatus her:
Se også
