Forside * Featured

Sony: High End UHD Blu-ray til ‘custom install’

-

sony-ubp-x1000es-1

Sony UBP-X1000ES er den første 4K Ultra HD Blu-ray-afspiller designet til behovene fra ‘Custom Installers’.

Sony viste en prototype frem på IFA-udstillingen i Berlin, men nu er den officiel. Ikke på markedet endnu, men officielt annonceret som kommende model.

UBP-X1000ES er en 4K Ultra HD Blu-ray-afspiller specielt egnet til installation i hjemmebiografer o.lign. af ‘Custom Installers’-

Annonce:

Sony fortæller at ES-Serien er deres reference-produkter, med premium 4K video og Hi-Res audio, der kan tilfredsstille de mest krævende entusiaster.

Der er fuld Custom Installation (CI) kompatibilitet og det betyder en række funktioner og teknologier der kan gøre afspilleren central for avancerede ‘home audio-video systems’.

“The new UBP-X1000ES player has been long awaited by custom installers who desire a 4K Ultra HD Blu-ray player that provides a “one-stop” solution for their clients’ premium entertainment needs. Our new reference model has been specifically designed to deliver the highest quality video and audio possible and will excite the most demanding A/V enthusiasts”, fortæller Yukio Ishikawa, Director of Home Entertainment Systems for Sony Electronics.

 

Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

 

Precision HD drev

Udover at være afspiller for Ultra HD Blu-ray, så understøttes også streaming i 4K opløsning samt HDR (High Dynamic Range) og udvidet farverum.

Selve drevet er Sonys eget ‘Precision HD’ der sikrer ensartet kvalitet fra stort set alle optiske formater inklusiv DVD Video, DVD Audio, CD, SACD, Blu-ray 3D og BD-ROM.

Sony UBP-X1000ES er født med en buket af codecs inklusiv dem til 4K streaming fra Amazon Video, YouTube m.fl.

Udover at være et godt match for receivere med Dolby Atmos og DTS:X, så kommer afspilleren også med en 32bit DAC der understøtter DSD (op til 11.2 MHz) og LPCM (op til 192kHz) samt Hi-Res musik i flere formater.

Afspilleren er bygget til at reducere såvel interne vibrationer som udefra kommende.

Der er to HDMI-udgange for separat video og audio, samt coax digital audio og analog stereo, begge sidstnævnte med guldbelagte stik.

Det er planen at afspilleren skal understøtte alle førende home control og automation systemer inklusiv Control4, Crestron og Savant.

Derudover kan UBP-X1000ES styres via IP Control over CAT5-kabel og Wifi, samt RS232C (to-vejs) og IR-IN. Der er også indbygget web browser for kontrol og konfiguration, samt ihiji cloud-baseret network management solution der kan give ‘Custom Installers’ remote adgang.

sony-ubp-x1000es-2

Pris og tilgængelighed

Sony UBP-X1000ES vil ikke blive solgt igennem alindelige butikker men kun igennem ‘Custom Installers’ og Sony certificerede AV-forhandlere.

Den kommer på markedet i foråret 2017. Prisen er ikke fastlagt endnu.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.