Forside * Nyheder

Konkurs: Samsung og LG i leveringsproblemer

-
Foto: Hanjin Shipping
Foto: Hanjin Shipping

En konkurs i et stort shippingfirma kan blive en hovedpine for Samsung og LG, der kan få svært ved at levere varen.

Shippingfirmaet ‘Hanjin Shipping of Korea’ er gået konkurs, og det kan give både Samsung og LG leveringsvanskeligheder.

Hanjin er verdens 7. største shipping-operatør og ifølge Advanced Television så betyder konkursen at 68 ud af en flåde på 141 containerskibe lige nu er strandet.

Annonce:

Dette med containere om bord, og ingen kan sige hvornår de kan læsses af eller hvem der i givet fald vil betale for det. Såvel skibe som last kan blive beslaglagt af selskabets kreditorer.

Det forlyder at såvel Samsung som LG har containere med mobiltelefoner, TV og anden forbrugerelektronik om bord på Hanjins skibe eller på anden måde i det konkursramte selskabs varetægt, uden en afklaring på hvornår produkterne kan komme videre.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.