Forside * Nyheder

iPhone 7-kapløb førte til eksploderende Note 7-batterier

-

Samsung Galaxy Note 7Det var Samsungs forsøg på at kapitalisere på rygterne om en iPhone 7 uden store nyheder ombord, der er skyld i Note 7s eksploderende batteri.

Det mener Bloomberg i hvert fald at vide, efter de har talt med kilder ”med indsigt i sagen”.

Annonce:

Angiveligt hørte Samsung-ledelsen allerede tidligere på året, at Apples næste iPhone ikke ville blive nogen stor revolution, men kun bringe nogle få nyheder med sig og derudover blot bestå af små forbedringer.

Det fik dem til at lægge pres på ingeniører og teknikere i udviklingsafdelingerne for at lave en telefon, der kunne endnu mere. Og det gjaldt også hos Samsung SDI, der har udviklet batteriet i Note 7.

En af de ting, ledelsen pressede på for at få gennemført, var en opgradering af batteriet i den nye Note 7 fra 3.000 til 3.500 mAh. Der blev sat strammere deadlines for teknikerne, og det fik dem altså til at overse den konstruktionsfejl, der nu får batterierne til at selvantænde.

Ifølge Samsung er det et øget tryk på pladerne i batteriet, der får dem til at kortslutte og gør batteriet overophedet.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.