Forside * Nyheder

Gør klar til at blive forskrækket af din hjemmeteknologi

-

amazon-echo-standingEr du typen, der godt kan få et chok, når der pludselig kommer en høj lyd fra din smartphone?

Den situation kan nu gå hen og blive meget værre. For lige pludselig kan stilheden blive brudt af en bestemt kvindestemme, der fortæller dig om noget uinteressant ud af det blå.

Annonce:

Sådan er det i hvert fald, hvis Amazon får sin vilje ifølge websitet The Information.

Amazon vil nemlig indbygge en funktion i deres Alexa-understøttende enheder, der får deres svar på Siri til at læse notifikationer op, når de kommer ind, f.eks. på din smartphone.

Mens du sidder og slapper af i tavshed, kan Alexa altså pludselig råbe op om, at din tante har nævnt dig i en kommentar på Facebook. Det skal nok give nogle hjertetilfælde rundt omkring. Især, hvis tendensen spreder sig fra Amazons mere og mere populære og udbredte virtuelle assistent, til andre virtuelle assistenter som dem fra Apple, Google og Microsoft.

Alexa kan lige nu opleves som en tredjeparts-app på iPhone, der hedder Lexi, og findes derudover i Amazon-produkter som Echo-højttaleren (bill.), Fire TV-boksen og deres nyeste Fire-tablets.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.