Forside * Nyheder

Telenor lukker 5 butikker og fyrer 79 medarbejdere

-
Foto: Telenor
Foto: Telenor

Telenor har netop udsendt en pressemeddelse, hvor de fortæller at man fyrer 79 medarbejdere, og lukker 5 butikker rundt om i landet. Det er for at effektivisere forretningen fortæller Telenor.

“I et presset marked som det danske, har vi kontinuerligt behov for at kigge vores forretning efter i sømmene og tage hånd om vores udfordringer for at kunne blive så effektive og agile som muligt. Og som en del af den radikale transformation vi gennemgår, er der løbende behov for, at vi tilpasser vores organisation og ændrer på holdopstillingen for at kunne levere bedre. I nogen tilfælde betyder det desværre at det er nødvendigt at sige farvel til gode kollegaer”, fortæller Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor Danmark i pressemeddelsen.

Annonce:

Recordere.dk har talt med pressechef hos Telenor Anne Faigh Rydell, der bekræfter at der i dag er sket en omorganisering i forretningen.

De fem butikker der lukkes er Randers, Hørsholm, Kongens Nytorv, Amager Centeret og City2 i Tastrup. Butikkerne lukker allerede fra i dag. Det betyder at Telenor fra i dag har 62 butikker i Danmark, hvor 18 af dem er shop-in-shops i Bilka

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.