Forside * Nyheder

Samsung klar med ny udgave af Gear VR

-

Gear VR new

Samsungs prisbillige VR-brille, der virker med de fleste af deres smartphones, har fået et nyt design.

Annonce:

Den redesignede version blev præsenteret sammen med den nye Galaxy Note 7 i New York tirsdag aften dansk tid.

Den største forskel er, at den nye udgave lægger sig i forlængelse af de VR-briller, der har mere teknologi indbygget, såsom Oculus Rift og HTC Vive. Den er nemlig sort – eller rettere, blåsort.

GEAR VR havde ellers adskilt sig med sit rene, hvide look, men nu ser det ud som om, Sonys PlayStation VR bliver den eneste hvide brille blandt de tunge drenge på markedet, når den kommer.

Derudover er touchpad’en på brillen blevet større, og den har fået en dedikeret ’Home’-knap oven i den ’Tilbage’-knap, der allerede findes på den.

201608025AAZXCRL6SNNKPB20WH3EMVS

Derudover er det lykkedes for Samsung at udvide synsfeltet en smule, fra 96 grader til 101 grader, og så er den nye Gear VR mere behagelig at have på.

Den er som tidligere udgaver kompatibel med stort set alle nyere topmodeller af Samsung-smartphones, og det gælder også Note 7, selvom denne har USB-C-stik i stedet for microUSB. Der følger en adapter med, hvis man har behov for at skifte mellem de to stiktyper.

Den kommer på gaden i USA 19. august, hvornår den rammer Danmark – og til hvilken pris – har vi ingen oplysninger om i skrivende stund.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.