Forside * Nyheder

Medie: iPhone-event 7. september

-
Mock-up af de to nye, forventede iPhone-modeller af designeren Martin Hajek.
Mock-up af de to nye, forventede iPhone-modeller af designeren Martin Hajek.

Bloomberg mener nu at kunne bekræfte, hvad der har været spekuleret om i flere uger.

Business-mediets Apple-ekspert, Mark Gurman, ”forventer” at Apple holder pressemøde om den nye iPhone 7. september.

Annonce:

Det passer ret fint med de datoer, der tidligere er blevet lækket af Evan Blass, også kendt på Twitter som @EVLeaks, som har forudsagt, at der kan ske forudbestilling af en ny iPhone fra 9. september med premiere i butikkerne i de største markeder 16. september.

Uheldigvis er det også den dag, Sony netop har annonceret, at de holder PlayStation-pressemøde i New York. Kl. 21 dansk tid, hvilket er to timer efter, Apple normalt starter deres pressemøder. Der kan altså blive ret meget kamp om spaltepladsen, hvis Apple rent faktisk vælger d. 7. som lanceringsdato for en ny iPhone og eventuelt et nyt Apple Watch 2.

Datoen 7. september giver samtidig spekulationer om, hvorvidt den næste iPhone alligevel kommer til at hedde iPhone 7, datoen taget i betragtning.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.