I denne klumme fremsætter skribenten spekulative resultater af den øgede konsolidering af musikstreaming-tjenesterne, der er på vej. Hvad ville der for eksempel ske, hvis Microsoft købte Spotify? Eller Samsung købte Tidal?
Når man arbejder med fremtidsforskning, handler det primært om opstilling af scenarier. Man opstiller en række scenarier og argumenterer så for de mest sandsynlige ved at kvalitative og kvantitative data, der understøtter dem.
Det kan f.eks. være i form af statistiske trends eller observationer af bevægelse i et givent marked. I denne klumme vil jeg eksperimentere med lidt fremtidsforskning light.
Det betyder, at jeg vil prøve at fremlægge en række scenarier og argumentere for dem, men uden den helt tunge dokumentation og store mængder data til at understøtte dem.
Med andre ord er der tale om total spekulation, men dog med et ret stort hold i virkeligheden. Og det kan såmænd værre interessant nok i sig selv.
Alt for mange tjenester
Der sker ting og sager, når det gælder musikstreaming i disse dage. Rygterne flyver om de store spillere, der er krig på eksklusivt indhold, og mens én tjeneste lukker, åbner en anden.
Men hvis man kigger på udbuddet af musikstreaming-tjenester, så har markedet en meget typisk karakteristik for nye teknologier, der ikke kræver massive mængder af forskning, produktion eller hardware for at få forretningen til at køre: Der er rigtig mange tjenester, og måske endda flere, end markedet kan bære.
Alene, når det gælder betalingstjenester i Danmark kan man vælge mellem Spotify, Apple Music, Tidal, Deezer, YouSee Musik, Microsoft Groove, Google Play Music og PlayStation Music (reelt Spotify) samt netradiotjenester som iHeartRadio og TuneIn, der også har musikkanaler (Har jeg glemt nogen?).
Dertil kommer alle de tjenester, der ikke er i Danmark, hvoraf bl.a. en af de helt store, Pandora, kan være på vej, og Amazon skulle også være på vej med en streamingtjeneste. Og så er der alle de gratis udbud, såsom YouTube og SoundCloud med de begrænsninger, de nu engang har.
Det er et marked, der skriger på konsolidering, og det er en proces, der allerede er i gang. Indtil videre er tjenester som Rdio, MixRadio, Rara, Samsung Milk Music og Sony Music Unlimited røget helt ud, mens en række tjenester er blevet opkøbt af de tunge drenge. Beats blev til Apple Music, Songza blev rullet ind Google Play Music, Dele af Rdio blev købt af Pandora og så videre.
I månedsvis har vi hørt rygter om, at Jay-Z er i gang med at prøve at sælge Tidal til Apple Music. Jay-Zs ven Kanye West tweetede endda en opfordring til Tim Cook om at han skulle se at få udskrevet en check, så alle kan komme videre.
Selv Kanye West er nemlig frustreret over at det eksklusive indhold bliver fordelt på tværs af en række forskellige tjenester, og at tjenesterne konkurrerer om, hvem der har de bedste tilbud. Når man gøre noget eksklusivt på den ene tjeneste, er der altid en masse fans, der må undvære på en anden tjeneste.
Slut med eksklusivt indhold
Af samme årsag har Universal Music Groups direktør angiveligt sagt til alle firmaets sublabels, at det nu skal være slut med eksklusiv-releases.
Det kan man jo et eller andet sted godt forstå, for hvis man laver en eksklusiv-aftale med Apple Music, går man i princippet glip af en masse potentielle streams ovre hos Spotify, der bl.a. bruger antallet af streams til at afgøre størrelsen af betalinger til kunstnere og musikselskaber. Man lader altså guld ligge på gaden med eksklusiv-aftaler fra musikbranchesiden.
Hvis det ender med at blive en trend, kan det have den effekt, at der kommer mere fart på konsolideringen af musiktjenesterne. Vi kan potentielt ende i en situation, hvor det kun er de store teknologiselskaber som Google, Microsoft, Amazon og Apple, der udbyder musik som streaming i et omfang, hvor mainstream-publikummet gider være med.
Umiddelbart vil det være en fordel for Spotify, der har haft svært ved at tiltrække de store eksklusivprodukter, hvis musikselskaberne beslutter sig for at droppe de sidstnævnte.
Det vil stække deres største konkurrent, Apple Music, hvis sidstnævnte ikke længere kan positionere sig på de fine eksklusiv-aftaler, de har lavet.
Spotify er grundet deres gratis-tilbud ikke populær hos kunstnerne, hvoraf flere har boycottet dem, men en generel fatwa mod eksklusiv-aftaler fra musikselskabernes side kan afhjælpe dette.
Det vil til gengæld skade Tidal, hvis eneste claim to fame lige nu er det eksklusive indhold samt muligheden for lossless streaming.
Apple Music ville være nødt til at gøre et eller andet for at positionere sig i forhold til Spotify igen. Et Tidal-køb, som allerede har ligget i kortene, ville være oplagt.
Ikke nok med, at Tidal ville give Apple Music en lossless streaming-mulighed, som Apple Music virkelig mangler, det ville også give dem adgang til alt det eksklusive indhold, som Tidal allerede HAR liggende. Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor Tidal forsvinder fra markedet og bliver rullet ind i Apple Music.
Hvis det sker, vil Deezer formentligt sætte et ’Til Salg’-skilt op på husfacaden relativt hurtigt. De vil nemlig i givet fald være en af de sidste streamingtjenester, der er på det vestlige musikmarked, som stadig er uafhængige af de store drenge.
Hvem kunne finde på at købe Deezer?
Godt spørgsmål. Det kunne være Google, der gerne vil have fingre i Deezers seks millioner betalende kunder til Google Play Music. Det kunne være Amazon, der gerne vil kickstarte deres kommende tjeneste med en røvfuld abonnenter.
Tidal-køb kunne gøre Samsung cool
Men lad os lige spekulere lidt i andre konsolideringer i markedet.
Det virker oplagt lige nu, at Apple Music kunne købe Tidal.
Men hvad nu, hvis Samsung gjorde det i stedet? Samsung proklamerede for nylig, at de lukkede Milk Music, fordi de i stedet ville lave partner-aftaler og ad den vej sikre Samsung-brugerne adgang til de bedste streamingtjenester. Det tyder jo mere på, at de hellere vil lave en række aftaler med en buket af musikstreamingtjenester, og Samsung har ikke ligefrem haft travlt med at bygge et indholds-økosystem op, der kunne konkurrere med Apples tilsvarende. Det er næppe sandsynligt, at de har lyst til at kaste sig ud i at have deres egen tjeneste igen så hurtigt.
Alligevel er det en interessant tanke, at Tidal kunne blive Samsungs fastinstallerede musikstreaming-tjeneste. Det ville give Samsung mulighed for at argumentere for, at de har bedre lydkvalitet på deres smartphones med Tidals lossless-udbed.
At Samsungs hardware så stadig er ret uimponerende, når det gælder lydkvalitet for musikfans, er en anden snak. Det kunne være en måde at opveje den opmærksomhed, landsmændene LG har fået ved at gå i partnerskab med B&O for at give brugere af bl.a. den kommende V20-telefon bedre lydkvalitet. Ikke at Samsung behøver bekymre sig over konkurrencen fra LG, når det gælder smartphone-salg, men alligevel.
Men der, hvor et Tidal-køb kunne være mest interessant for Samsung, er i forhold til at drille Apple. Apple har en kæmpe fordel på sit hjemmemarked i USA, og i visse europæiske lande (heriblandt Danmark) er iPhone mere udbredt, end den er gennemsnitligt i resten af verden. I disse lande, men naturligvis især i USA, er Tidal samtidig attraktiv for en række brugere. Dengang, tjenesten hed WiMP, nåede den at få ret godt fodfæste i Skandinavien og Tyskland, og hvem, der end køber Tidal, får en god bunke abonnenter fra disse områder med i købet.
Der er noget image-mæssigt i det også. Apple kom til at se ret cool ud i forhold til en ung og urban generation ved at købe Beats med Dr. Dre i spidsen.
Hvad ville det gøre for Samsungs image, at købe noget, hvor Jay-Z, Beyoncé og Kanye West med mange flere har lagt navn og rygte til?
I et land som USA ville det flytte Samsung væk fra deres image, der lige nu kører på det rent tekniske, og over i en dimension, hvor det f.eks. er cool for minoritets-unge at købe Samsung. Disse er lige nu hovedsagelig dedikerede til Apple og iPhone.
Sandsynligheden er dog som nævnt ret lille, eftersom Samsung først lige har lukket Milk Music ned og åbent har meldt ud, at de hellere vil køre en partnerstrategi. Men strategier har det med at skifte.
Microsoft burde købe Spotify
Lad os sige, at det bliver Apple, der køber Tidal i stedet, sådan som de fleste forventer, det vil ske. Det åbner en kæmpe mulighed for Microsoft. De kunne simpelthen købe Spotify.
Her er grundene til, at det kunne være en god idé for Microsoft:
Microsoft har 102 milliarder dollar stående i deres afdelinger udenfor USA, hvis man skal stole på New York Times. En meget stor del af disse står i Europa. Hvis Microsoft skal have de penge tilbage til hovedkvarteret i USA, skal de betale skat af dem. Rigtig, rigtig, rigtig meget skat. Et af de krumspring, virksomheder som Microsoft bruger til at undgå dette på, er at købe virksomheder i de regioner, hvor de har pengene stående.
Hvis Microsoft har en kæmpe udgift til opkøb af en virksomhed i Europa, er det så meget færre penge, der bliver beskattet, når de flyttes tilbage til USA. Det var en af grundene til at Microsoft i sin tid købte Skype og Nokia. Og det er en af grundene til at Microsoft har lånt penge i Europa for at købe LinkedIn.
Microsoft er i forvejen på shoppetur. Siden Satya Nadella er kommet til, er opkøbsstrategien blevet skruet i vejret på bekostning af firmaets hardware/smartphone-drømme. Men hvorfor så lige Spotify?
Fordi det ikke kører for Microsofts Groove-tjeneste. Ligesom det ikke kørte for Xbox Music før det og Zune før det. Microsoft har simpelthen aldrig haft succes med selv at lave en musiktjeneste.
Men i en tid, hvor firmaet i højere grad koncentrerer sig om at få deres software ud på så mange af konkurrenternes platforme som muligt, ville det være en oplagt mulighed for at udvide firmaets tilstedeværelse på såvel Android som iOS, hvis Microsoft købte Spotify.
Tænk, hvis Microsoft kunne komme ind på iPhone og konkurrere med Apple Music med så stor en platform som Spotify?
Det ville samtidigt give Xbox-platformen nogle helt unikke muligheder for at få bedre musikstreaming, og hvis rygterne taler sandt, og Microsoft er på vej med en lille streamingboks á la Apple TV, der er baseret på Xbox, så kunne en særlig integration af Spotify være et godt salgsargument.
Dertil kommer, at det ville være en helt utrolig sejr for Microsoft, at Sony Music Unlimiteds afløser, PlayStation Music, er baseret på Spotify. Microsoft ville simpelthen eje musikleverancen hos deres største konkurrent på spilmarkedet.
Eftersom Spotify er svensk, er der samtidig gode muligheder for at købe firmaet med de penge, der alligevel ligger i Europa og sygner hen. Da Spotify lavede deres sidste investeringsrunde, blev de vurderet til at være omkring 8 milliarder dollar værd. Det var sidste år. Selv, hvis de er 10 milliarder dollar værd nu, er det et greb i lommen for Microsoft, taget i betragtning, at de formentlig har 50-60 milliarder dollar liggende i Europa lige nu. De ville kunne købe Spotify med en brøkdel af de penge, de blot ville skulle betale i skat, hvis de tog pengene hjem til USA.
Timingen ville også være god. Hvis det virkeligt er rigtigt, at musikselskaberne er på vej til at droppe eksklusiv-aftalerne ligesom Universal netop har gjort det, så er det både en fordel og en ulempe for Spotify.
Som nævnt ovenfor stiller det Spotify i en bedre konkurrencesituation i forhold til Apple Music. Men det gør samtidig Spotifys ejerskabskreds problematisk for Spotify.
Spotify er nemlig delvist ejet af nogle af de største musikselskaber i verden. Ifølge The Hollywood Reporter ejer Sony Music f.eks. seks procent af Spotify. I alt 20% af Spotify skulle efter sigende været ejet af musikselskaber, primært de tre store, Sony, Universal og Warner.
Spotify: Salg eller børsnotering?
Hvis eksklusiv-aftalerne hører op, er det blandt et signal om, at musikselskaberne gerne vil have indtægtsstrømme fra så mange streamingtjenester som muligt. De vil ikke udelukke de penge, de kunne have fået fra Metallica-streams fra Apple Music, fordi Spotify har eksklusiv-produkter med Metallilca.
Rent interessemæssigt er det i den situation problematisk, når musikselskaberne ejer en del af Spotify. Man kan godt forstå, hvorfor et musikselskab helst vil give en tjeneste, den selv ejer, adgang til eksklusivt indhold.
Men hvis de netop vil eksklusivindholdet til livs, arbejder de i både for og imod Spotifys – og dermed deres egne – interesser ved på den ene side at forhindre at andre tjenester får eksklusiv-indhold, men også afskære Spotify fra at få det.
Dertil kommer en anden enorm interessekonflikt:
Rettighedsbetaling. Spotify ligger i konflikt med musikudbyderne over, hvad de skal betale til selskaberne. Især står kampen mellem Spotify og de tre store musikselskaber … som også delvist ejer Spotify. Fra musikselskabernes side ser det ud som om, de er i gang med at forhandle med sig selv, og lige nu bliver rettighederne forhandlet fra måned til måned.
Det er noget rod. Og det ved musikselskaberne godt. Måske var det derfor, der gik rygter om tidligere på året, at musikselskaberne gerne ville sælge Spotify for netop det ovenfor nævnte beløb, 10 milliarder dollar. Det er ifølge Digital Music News i hvert fald derfor, Spotify ikke er gået på børsen endnu, og formentlig heller ikke gør det i den nærmeste fremtid.
Men alle disse problemer ville blive løst, hvis Microsoft købte Spotify. Og Microsoft ville få en helvedes masse ud af det, selvom teknologi formentlig ikke ville være blandt gevinsterne. Det er måske lige netop det, der kunne få Microsoft til at lade være.
Der ligger ingen smarte patenter eller nye teknologier i Spotify. Men der ligger en masse markedsandel og en helvedes masse brugere, samt muligheden for at indtage konkurrenternes platforme endnu mere.
Hvem kunne ellers købe Spotify? Google? Måske. De kunne bestemt også godt bruge et medlemsboost til deres musiktjeneste, Google Play Music.
Men Google er samtidig på charmeoffensiv overfor EU-kommissionen med Margrethe Vestager i front. Det ville ikke se godt ud, at Google køber en gigantisk europæisk virksomhed for at undgå at betale skat i EU såvel som USA.
Samtidig ville de købe en konkurrent til sig selv. Spotify og YouTube Red under samme tag? Næppe.
Lige nu satser Google/Alphabet på YouTube Red, og et forsøg på at fusionere betalings-YouTube med Spotify ville svare til at lægge 2 og 2 sammen, men kun få 3 ud af det.
Spotify og YouTube er så stærke brands i sig selv, at en sammenlægning kun kan fratage styrke fra mindst én af dem. Dertil kommer, at Google slet ikke har lige så mange penge på bogen i Europa som Microsoft.
Så er der Facebook. De kunne i princippet godt købe Spotify. De har jo tidligere vist, at de er villige til lægge seriøse mængder penge på firmaer som WhatsApp og Instagram, så hvorfor ikke?
Et argument imod er, at Facebook slet ikke tænker i musikstreaming. Deres strategi går i retning af det sociale, og det har indtil nu ikke rigtig være kompatibel med folks brug af musik på nettet, hvilket såvel iTunes Ping og Spotifys egne forsøg har vist.
Et andet argument imod er, at Facebook langt om længe har fået styr på deres aktionærer. Lige nu kører det for Facebook-aktien, og Zuckerberg er næppe interesseret i at gå ud i et så højprofileret opkøb, med mindre, fordelene er klokkeklare. Ellers vil aktionærerne gøre oprør. Og de fordele er ikke helt så klokkeklare her.
Mere opdelt adgang til teknologierne
Et tredje argument imod ville være, at Facebook slet ikke er gearet til abonnements-modeller. Langt de fleste af Facebooks indtægter kommer fra reklamer.
Det er det, hele deres forretningsmodel er baseret på. For dem handler det om at kapre så mange brugere som muligt, så de kan reklamere til så mange som muligt.
Spotifys model går ud på at få så mange betalende abonnenter som muligt. Især fordi deres reklamefinansierede musikstreaming får dem boycottet af flere, store musikkunstnere, som de helst skulle have ombord.
Microsoft, derimod, er allerede gået all-in på abonnementsmodellen på langt de fleste af deres produkter.
Hvordan kunne et mere konsolideret musikstreaming-marked se ud? Microsoft kunne eje Spotify. Google eller Amazon kunne købe Deezer for at booste deres nuværende tjenester. Apple kunne købe Tidal, men det kunne Samsung også.
Den værste konsekvens af dette for os forbrugere ville formentlig være tabet af adgangen til visse teknologier. Mange Tidal-brugere på Android ville formentlig bande og svovle over at miste deres adgang til lossless-streaming, hvis Apple købte Tidal.
På den anden side er Apple Music lige kommet ud af beta på Android, så det kunne også være, Tidals teknologi ville blive integreret på begge platforme.
Mac-brugere med Spotify-abonnementer ville dog formentlig kunne se misundeligt til, at Spotify kører dybt integreret i Windows, hvis Microsoft køber Spotify. Man kan forestille sig at man bare beder Cortana spille numrene, sådan som man i begrænset omfang kan få Siri til at spille musik fra Apple Music nu.
Samsung har det dog med at gøre ting eksklusive til deres platforme (GEAR VR? Samsung Pay?), så hvis de finder på at købe Tidal, er det ikke til at sige, om ikke-Samsung-ejere kan få adgang. Hvis tjenesten overhovedet overlever sådan et køb.
Deezer-fans på iOS ville formentlig blive fanget i krigen mellem Google og Apple, hvor Googles apps ikke altid kører optimalt på iOS.
Som nævnt er alt det ovenstående bare spekulation.
Men et eller andet kommer der til at ske, for markedet kan ikke blive ved med at se ud, som det gør nu.
