
Ifølge Børsen står Apple til at modtage en kæmpe skatteregning af EU-kommisionen, fordi Apple har betalt alt for lidt i skat i Irland.
Apple har betalt for lidt i skat i Irland, og derfor har EU konkurrencekommisær Margrethe Vestager udstukket en kæmpe skattebøde til Apple. Det fortæller Børsen i en artikel.
Apple har ifølge irske RTE betalt under 2% i selskabsskat af virksomhedens overskud i Irland, hvor Apple har sit europæiske hovedkvarter. Det betragter EU som et brud på EU’s statsstøtteregler.
Amerikanske Financial Times har tidligere vurderet, at Apple betaler under 2 pct. i selskabsskabt af overskuddet i Irland på grund af yderst fordelagtige vilkår, som andre internationale virksomheder ikke har.
Bødens størrelse kendes ikke, men JP Morgan har vurderet at regningen kan løbe op i hele 19 mia. dollar (ca. 125 mia. kr.), mens andre medier vurderer at den lander mellem 3,4 – og 7,5 mia. kroner.

OPDATERET: Bøden blev 100 mia kroner
Apple skal betale 13 milliarder euro eller 96,7 milliarder kroner plus renter i ekstraskat, fastslår EU-Kommissionen, der dermed kender en særlig skatteaftale mellem Apple og Irland, hvor Apples europæiske hovedkontor ligger, for at være ulovlig statsstøtte gennem 25 år.